Lyst til at vide mere?

Skriv dit navn og tlf.nr. her, så ringer vi dig op for en uforpligtende snak.

    Bøger og bidrag til bøger

    Du skal ikke være dig selv

    Mental Press, 2019

    Denne bog er ET OPGØR med nogle udbredte og yderst problematiske myter, og har følgende temaer: 1) Din personlighed er en social konstruktion. 2) Arbejdsløshed er godt. 3) Det er godt, hvis du er i tvivl om, hvad du vil i dit næste job. 4) CV’et siger intet om dine kompetencer. Jobsamtalen er social – ikke en professionel samtale. 5) Sådan hacker du din næste rekrutteringsproces.

    Bogen giver dig en masse konkrete og forståelige VÆRKTØJER og TIPS. De gør dig i stand til at vende myterne til din egen fordel, næste gang du vil have et nyt job. Du vil se, hvordan du uden at have ”det rette CV” eller ”den rigtige personlighed”, alligevel kan komme i betragtning til de fleste jobs

    forside-af-taeller-vi-det-vi-taellerDerfor siger personlighedstests ikke noget om personer

    I: Tæller vi det der tæller? Klim, 2016

    …Stort set al forskning i personlighedstest vedrører hvordan grupper af individer svarer. Men personlighed er jo netop noget individuelt – og hvordan en normalfordeling er, er relativt ligegyldigt, hvis vi vil vide noget om individet. Dette er ikke bare ‘et problem’ i forskningen, men netop dét, som gør størstedelen af al forskning, der benytter personlighedstest (og måske endda test og spørgeskemaer i det hele taget!), ligegyldig eller endda misvisende…

     

     

    phd-afhandling - Lars Lundmann.pdfBasic assumptions when assessing people

    – Studies of job interviews and personality testing, ph.d.-afhandling,  Københavns Universitet, 2015

    … Even if everybody in the whole world was investigated, one would have to assume at least two things before a generalization would be meaningful: 1) the investigation was conducted correctly and in the same way for each case 2) the findings would also be repeatable tomorrow (if the aim is to predict) for every case investigated. In scientific studies, the samples never (to my knowledge) consist of everybody in the whole world. Thus, another assumption before being able to generalize the findings to other individuals is the idea of likeness (everybody is fundamentally the same kind of being)…

     

    billede-af-forside-til-bogen-mærkelige-menneske copyPersonligheden som en konstruktion:
    at skabe sig selv i relationen og fortællingen

     I: Mærkelige Menneske – Moderne personlighedspsykologi, Plurafutura, 2014

    … En kritik, som ofte rejses mod ”personligheden som en fortløbende konstruktion”, er spørgsmålet om, hvem det er, der fortæller om os selv, hvis ikke der ligger noget indeni os, som gør dette? Dette er en kritik, som netop udspringer af et fastgroet ideal om, at der bør være en indre kerne. Selvom det kan være svært at begribe, kan det imidlertid give lige så god mening at sige; ”der er ikke noget ’hvem’, som fortæller, der er blot en fortælling, som udfolder sig i forskellige relationer”. I vores iver efter at skabe sammenhænge, er vi dog tilbøjelige til at integrere de mange forskellige fortællinger, der udspringer fra et individ, og mene, at de udspringer fra samme sted. Dette gør vi ofte, uden at vi samtidig gør os klart, at denne analyse udspringer fra et ideal om konsistens, kohærens og stabilitet…

    billede-af-forside-til-min-bog-om-hvem-er-jeg copyHvem er jeg?
    Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund

    Frydenlund, 2006

    … I tidligere tider var der status i at have bestemte ting, men det er i dag blevet mere almindeligt for enhver at kunne fremskaffe adskillige forskellige ting til selvfremstilling. Pointen er, at man ikke nødvendigvis opnår status i forhold til at have bestemte ting, men snarere i ens eget forhold til disse ting. Det at forholde sig, som en forlængelse af genstanden – ”genstanden er fed, ergo, er jeg fed” –  kan tolkes som et udtryk for, at forholde sig fra en narcissistisk position…

    Egne artikler

    Virksomheder har ikke brug for folk med ’det rigtige CV’ – gode medarbejdere skaber man selv

    Information, juli, 2022

    …På trods af inflation, krig i Ukraine, et skrumpet råstofudbrud, globale forsyningsproblemer og post-coronaudfordringer, så er arbejdsløsheden fortsat lav. Danske arbejdsgivere skråler derfor stadig højt med på den velkendte sang om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men problemet er ikke, at vi mangler folk, men at virksomhederne kommer til at diskvalificere dygtige mennesker allerede i første runde, fordi de ikke har ’det rigtige CV’…

    Interview: Pelle Dragsted og Uffe Elbæk om borgerløn og medarbejdereje

    Solidaritet, november, 2020

    I Alternativet satte man sig, i forbindelse med lanceringen af partiet, grundigt ind i borgerløns-bevægelsen, men blev imidlertid bremset af kompleksiteten.

    ”Da vi begyndte at regne på det, blev det dødkomplekst. Hvilket niveau skulle borgerlønnen ligge på? Hvad med dem som har handicap, eller særlige sociale udfordringer osv.? Så i dag tænker jeg, at vi nok i stedet skal starte med nogle eksperimenter”, siger Uffe Elbæk…”

    Borgerløn: folk vil gerne arbejde – og der ER råd til det

    Solidaritet, November, 2020

    ”… De færreste mennesker har lyst til at tilbringe et helt voksenliv uden at være en del af arbejdsmarkedet. De fleste vil gerne bidrage til noget meningsfuldt, bruge deres kompetencer, anerkendes og udvikles. Være med til at gøre en forskel. Alt sammen noget, som kan lade sig gøre på en arbejdsplads. Om folk vil bidrage med at udføre et arbejde eller ej, handler mestendels om folks dårlige erfaringer, opdragelse, politikeres syn på borgerne, arbejdsgivernes håndtering af medarbejderne, om det er meningsfuldt og godt, og om de kan klare jobbet. Det handler ikke om borgerløn. Som nævnt ovenfor vil borgerløn potentielt kunne medføre bedre arbejdspladser…”

    Et overbudskapløb

    Weekendavisen, februar, 2020

    … Selvfølgelig har man et stort ansvar som topleder. Men hvem har ikke det? Prøv at forestille dig, at pædagogen i dit barns børnehave glemmer dit barn udenfor om vinteren. I værste fald fryser dit barn ihjel. Sammenhold det med en topchef, der mister halvdelen af din virksomheds omsætning. Hvem vil du være mest sur på? Hvem får aldrig lov til at varetage et tilsvarende job igen? Hvem vil du trække i retten?

    Det er retoriske spørgsmål, og de færreste vil være i tvivl om svaret. Som pædagog eller sygeplejerske har man ofte ansvar for det, som betyder allermest for mennesker – nemlig menneskers liv og udvikling. Til gengæld får man, sammenlignet med mange topchefer, en beskeden løn…

    Stabilitet og sandhed som grundlag for psykiske lidelser

    Magasinet P, Dansk Psykolog Forening, juni, 2022

    …Du har ikke en depression, hvis du kun er deprimeret, når du er på arbejde, men aldrig derhjemme. Du har heller ikke en depression, hvis du kun er deprimeret i én uge. Og du har heller ikke en depression, hvis du er deprimeret hver dag i flere år, men kun er det en halv time om dagen. Stabilitet, vedvarenhed og kontekstuafhængighed er karakteristisk for psykiske lidelser…

    How Interviewers Judge Job Applicants: A Qualitative Study

    Journal of Constructivist Psychology, november, 2016

    … There may even be an attractiveness halo effect, leading to a construal that physically attractive people are particularly competent and intelligent (Lorenzo, Biesanz, & Human, 2010). Perhaps this halo effect also operates in the reverse direction: Obesity, for instance, seems to influence the attribution of negative personality traits (especially for women) and, in a study by Pingitore, Dugoni, Tindale, and Spring (1994), it was found to account for 35% of the variance in persons hired. Besides physical attraction, visual gestures—such as smiling, gaze, body orientation, and hand movement—along with audio cues—such as the variety of pitch, speech rate, and use of voice breaks—can affect an interviewer’s impression of an applicant in a variety of ways…

    Det er godt at være i tvivl

    Information, oktober, 2016

    … Idealet om en rød tråd er fremherskende mange steder, og vi gør meget for at handle i overensstemmelse med den. Lykkes det ikke, forsøger mange at genfortolke det, de gør, så det alligevel passer med den røde tråd. Grunden til, at dette sker i første omgang, er troen på, at den røde tråd eksisterer – og at den er en god idé. Problemet er, at der ikke findes nogen røde tråde i vores liv, ud over dem, vi selv konstruerer i vores fortællinger. Den røde tråd bliver skabt til en given lejlighed, så den kan variere afhængigt af situationen og de relationer, man indgår i…

    Forskning skal være politisk

    Solidaritet, juni, 2021

    ”… Hvad sandheden er om dette eller hint, kan ingen fortælle betingelsesløst. Når noget bliver betonet og fremhævet som mere rigtigt end noget andet, så bliver det politisk og interessestyret. Forskningsresultater, og formidlingen af dem, er altid betinget – det kan være af forskningens rammevilkår, forskerens viden, evner, interesser og ønsker for forskningen, den institution som vedkommende repræsenterer, den kontekst som resultaterne præsenteres i – og meget andet. Ikke at forskningen dermed er ’forkert’ – den er blot…”

    Medicinalindustriens interesser er vigtigere end corona

    Solidaritet, marts, 2021

    …”Nu er det så corona, alt handler om, men vi har også sukkersyge, gigtsygdomme, psykiatriske lidelser og mange, mange flere lidelser, der er lagt i hænderne på private interesser. Hvem har en interesse i en kur? Borgerne og samfundsøkonomien, men ikke medicinalindustrien, som lever af at skabe behandlinger, ikke kure. Tænk på de mange penge, der hvert år løber direkte fra staten ned i…”

    Taberledelse – når ledere drives af eget mindreværd

    Tidsskriftet Erhvervspsykologi, december, 2020

    ”… Taberledelse kan skabe alvorlige problemer i arbejdslivet, når ledere benytter sin magt i forsøget på at få et bedre selvværd. Her handler taberledelse netop om, at lederen går efter at fremme egne interesser frem for at tænke i andres trivsel eller i organisationens mål.

    Om en leder figurerer som taber, kan man med en vis sandsynlighed se på, den karrierevej vedkommende har taget, for at blive leder. Mange mennesker drømmer om at blive ledere. For en del af disse bunder ønsket i en trang til magt og status. I et psykologisk perspektiv kan dette magtønske tolkes som et mindreværd. For så vidt trangen til magt handler om at bestemme over andre, fordi man gerne selv vil være mere værd end andre, kan man sige, at udgangspunktet for denne stræben, er en følelse af mindreværd…”

    Skal du også videre?

    Maskinmesteren, februar, 2020

    …Tidligere blev arbejdsløsheden ofte set som en naturlig del af et arbejdsliv, i dag er den oftere skamfuld. Ikke desto mindre, så ligger der et kæmpe potentiale i at gøre arbejdsløsheden til et positivt sted at være i kortere eller længere tid. Hvis medarbejdere ikke er bange for at blive arbejdsløse, ville der formentlig være en større tendens til at stoppe i et job mens legen stadig er god. Det ville betyde større og bedre jobrotation – og dermed lettere at finde det job man gerne vil have. På samme måde ville arbejdsgiverne begynde at kere sig endnu mere om deres ansatte, pga. den forøgede risiko for at de stopper…

    Kronik: Sådan kan vi løse virksomhedernes rekrutteringsproblemer

    Information, oktober, 2019

    ..Når man mener, der mangler uddannet arbejdskraft eller medarbejdere med tilpas erfaring, så bygger det blandt andet på en forestilling om, at en god medarbejder er noget, man er – ikke noget man bliver. I de fleste rekrutteringsprocesser er der en udbredt tendens til at forsøge at finde den rigtige medarbejder, frem for at skabe den rigtige medarbejder…

    Kronik: Manglen på medarbejdere løses ikke ved at få flere medarbejdere

    Licitationen, august, 2019

    …Man har måske også brugt tid på at diskutere med bygherre eller rådgivere, eller man har fundet ud af, at de lige pludselig ville noget andet end det, man var gået i gang med. Måske har foranalyserne på et projekt været mangelfulde, hvilket har ført til, at man er gået i forkerte retninger. Via en endnu bedre organisering, planlægning, forberedelse og koordinering, vil man ofte kunne øge effektiviteten, og dermed også minimere behovet for nye medarbejdere…

    Du er altid biased!

    HR Chefen, august 2019

    …Der findes selvfølgelig masser af andre biases end similarity-effekten og self-serving bias. Et andet eksempel er konsistens-biasen. Den handler om, at man er tilbøjelig til at revidere sin hukommelse ud fra den situation, som man står i her og nu. Hvis du f.eks. er deprimeret lige nu, ser du måske også din fortid igennem negative briller, selvom den faktisk ikke var så negativ. En anden bias er konservatisme-biasen. Den handler om, at man er tilbøjelig til at fastholde sine oprindelige ideer, på trods af at der skulle komme nye og bedre argumenter for alternative…

    Folk elsker forandring, men troen på stabilitet vinder

    Børsen Ledelse, februar, 2017

    …De fleste har haft flere end én kæreste, hvilket kan vidne om, at vi og vores tro på hinanden faktisk forandrer sig. Antallet af ubekendte faktorer er nærmest uendeligt, og man kan derfor heller ikke lave nogen formler for, hvornår et forhold vil ende godt, og hvornår det ikke vil (hvilket TV-programmet “Gift ved første blik” også bevidner). Som jeg ser det, vil et godt forhold blive ved med at være godt, hvis parterne kan tilpasse sig hinandens ønsker, behov, tilbøjeligheder osv. Det er jo ikke…

    A qualitative study of job interviewers’ implicit person theories

    Journal of Integrated Social Sciences, december, 2017

    …Job interviewers’ implicit person theories (i.e., beliefs that personalities are adaptable or fixed) were examined through a qualitative analysis of interviews with job interviewers. The study demonstrates that job interviewers tend to use generalized trait descriptions of applicants when determining their selection. This is problematic because it neglects the context’s interference with the applicant—for example, the effect of a new manager, colleagues, or company culture. The study demonstrates that job interviewers implicitly assume that the impressions they form of an applicant during the job interview are easily transferrable to the job they are seeking to fill. Thus…

    Qualitative Variations in Personality Inventories: Subjective Understandings of Items in a Personality Inventory

    Qualitative Research in Psychology, 2016

    (skrevet sammen med Jakob Waag Villadsen)

    …traditional studies investigating personality have been more of the tradition of personality sociology than of personality psychology. Often, researchers tend to average respondents’ item responses to different inventories without looking at the way in which individuals have constructed their relation to the item (i.e., without investigating the psychological issues). This brings little knowledge to the field of personality, insofar as personality is seen as a conceptualization of specific individuals…

     

    Ph.d.-projekt: 3 gode råd til at klare jobsamtalen

    Jobindex.dk, oktober 2016

    … Jobsamtalen foregår typisk rundt om et bord, hvor kandidaten snakker om sig selv, mens jobintervieweren stiller spørgsmål. Tænk lige over det: Hvor mange job findes der, hvor ens eneste opgave er at fortælle om sig selv?
    Om jobintervieweren synes, du matcher det givne job, bygger på hans/hendes subjektive indtryk af dig, og dette er ofte forskelligt fra andres indtryk. Jobinterviewere (og de fleste andre mennesker) har en tendens til at foretrække mennesker, der minder om dem selv, hvilket derfor er en væsentlig faktor i forhold til, om du bliver vurderet som potentiel ny medarbejder. Hvis jobintervieweren føler, han/hun kan lide dig, får du også tit færre konfronterende spørgsmål…

    Er du også CV-fikseret?

    Børsen Ledelse, september, 2016

    … CV-fikseringen er desværre en af de primære årsager til at mange virksomheder ikke finder de mest optimale kandidater, når de rekrutterer. At være evigt forhippet på CV’et betyder ligeledes, at man kan have svært ved at finde kandidater nok. Endelig, så er CV-fikseringen en medvirkende årsag til, at lønudviklingen blandt visse topchefer løbende når nye højder. Hvis man tror, at der kun er ét rigtigt CV eller kun få mulige til et givent job, så sætter man desværre sin virksomhed i en sårbar position. Men ikke nok med det…

    10  gode grunde: Derfor bruger vi metoder, som ikke virker

    Børsen Ledelse, september, 2016

    … Ved at vælge en metode, som andre synes er god, og som andre måske ligefrem anbefaler, kan vi meget lettere fralægge os ansvaret, når eller hvis det går galt. Laver man som intern eller ekstern rekruttør en fejlrekruttering, kan man f.eks. give personlighedstesten skylden: ”Jamen, testen opfangede heller ikke, at han var så doven” (underforstået: Det er ikke mig som rekrutterer, der har lavet en fejl). Her glemmer man imidlertid, at det forhold, at man har valgt testen i første omgang, er hovedproblemet. De fleste mennesker vil gerne have æren, når tingene går godt, og fralægge sig ansvaret, når det går dårligt. Nogen er imidlertid ansvarlige for …

    Korrekte personvurderinger findes ikke!

    HR-chefen, nr 3, 2016

    Bias 1: Overgeneralisering. En af de mest udbredte biases vedrører overgeneralisering. Når du ser en kraftigt overvægtig person, er du måske en af dem, som er tilbøjelig til at synes, at han/hun er doven, har manglende selvkontrol, er lyststyret eller slet og ret ligeglad. Er du det, ligger du formentlig under for en overgeneraliserings-bias. I en jobsamtale-sammenhæng, sker der ofte det at man på baggrund af ét karakteristikum (her: kraftigt overvægtig) tilskriver vedkommende en række andre karakteristika (her: doven, ligeglad mv.), som man ikke ved, om der er…

    Fem gode grunde til ikke at benytte personlighedstests

    Børsen Ledelse, april, 2016

    … Når et spørgsmål i en test eksempelvis lyder: ”Jeg ville ikke bryde mig om at holde ferie i Las Vegas”, skal respondenten vurdere, hvor enig han eller hun er i udsagnet. Problemet ved spørgsmålet er imidlertid, at forskellige respondenter vil forstå spørgsmålet på forskellig vis. Nogle vil opfatte det som et spørgsmål om, hvorvidt man bryder sig om gambling. Andre vil måske vurdere, at det omhandler, hvorvidt man bryder sig om varmen i Las Vegas. Atter andre vil tænke, at det drejer sig om at afklare, i hvor vid udstrækning de har lyst til at tage på ferie i USA…

    Ny forskning afslører: Jobsamtalen virker ikke

    www.lederweb.dk, 13/3-2015

    … Invitationen til jobsamtalen begrundes oftest med kandidatens CV, hvor erfaringer der minder om det, som vedkommende skal i det nye job, vægtes højt. Men det er tvivlsomt, om det giver mening at sætte lighedstegn mellem den tidligere beskæftigelse og det nye job.

    Forskellene kan dels være af teknisk karakter, og dels får man nye kolleger, ny leder, en ny organisationskultur og formentlig også nye opgaver. Så selv hvis du inddrager kandidatens tidligere arbejdsplads- og opgaver i jobsamtalen, er det relativt begrænset, hvor godt disse faktorer kan bruges til at forudsige kandidatens præstationer i et nyt job…

    Personlighedsvurderinger ved jobsamtaler: et fundament som ikke holder

    HR-Chefen, nr. 5, 2013

    … Der ligger altså nogle særlige problematiske teorier, antagelser og postulater indlejret i jobsamtalen såsom: A) Mennesket har selv bedst adgang til viden om sig selv og sine arbejdsmæssige fortrinligheder – hvis man mente, at andre vidste mere, havde man vel kaldt dem til samtale i stedet. B) Sådan som kandidaten fremstår under jobsamtalen, sådan vil vedkommende også være i det fremtidige job, uagtet at jobsamtalen er en helt anderledes situation end det fremtidige job. C) Det, som man skulle og kunne i et tidligere job, kan være med til at forudsige, hvad man skal og kan i det kommende job. Hvis dine eller virksomhedens omstændigheder ændrer sig, spiller det en minimal rolle for dine personlige kompetencer…

    Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber på

    Kronik, Information, 20/7-2012

    … I dag har vi langt flere muligheder for at påvirke vores identitetsdannelse, og det betyder, at vi ikke længere kan tage anerkendelsen for givet – vi må søge den, og her kommer Facebook ind i billedet. Sitet tilbyder et rum, hvor vi relativt let kan få en anerkendelsesoplevelse.

    Faktisk kan vi i princippet lege med vores identitet, prøve os frem og ændre den efter forgodtbefindende … Sagen er blot, at vi ikke gør det. I stedet forsøger vi ofte at give et relativt konsistent billede af os selv. Vi ønsker tilsyneladende at finde ind til en fast kerne i vores personlighed. Problemet er bare, at den ikke eksisterer…

    Personlighed – er det noget særligt?

    Tidsskriftet Psykologisk Set, Nr. 68, 2007

    … Narcissisme betragter jeg altså som et udtryk for, at vi ingenting er uden de andre – sat på spidsen eksisterer vi ikke, uden de andres bekræftelse af os. Således betragtet kan narcissisme deslige forstås som et grundlæggende menneskeligt vilkår. Narcissistiske tendenser betyder at man, via bekræftelsen fra andre, søger at udfylde tomheden for derved undslippe den. Paradokset består altså i et tilsyneladende samtidigt ønske om at ville være sig selv, og flygte fra sig selv (dvs. sin egen tomhed)…

    Egne-bøgerEgne_artikler_160x46Udvalg_af_citater_160x46

    Udvalgte citater af Lars Lundmann i danske medier

    Ifølge supercomputeren leder chefer efter denne type til medie- og kommunikationsjobs

    Journalisten.dk, juni, 2022

    ”Men ansøgernes genbrug af ordene fra et jobopslag kan også være en udfordring, siger Lars Lundmann, der er rekrutteringsrådgiver og har skrevet flere bøger om emnet. For hvis man skriver i et jobopslag, at man søger en ’engageret’ eller ’motiveret’ medarbejder, er der en indbygget sandsynlighed for, at ansøgeren bare skriver, at vedkommende er ’engageret’ eller ’motiveret’. Med andre ord kan floskler i opslaget føre til floskler i ansøgningerne. ”Problemet med de ord er, at de kan betyde hvad som helst. Så det er ofte tom snak,” siger han. Det kan man ifølge Lars Lundmann komme til livs ved helt at gentænke måden, man laver jobopslag på. Måske skal man i stedet bringe cases i spil”…

    Her er de gode tricks til din AI-baserede jobansøgning: “Det er ikke snyd”

    Finansforbundet.dk, juni, 2023

    …Lars Lundmann er er forfatter til bogen ‘Du skal ikke være dig selv – erhvervspsykologens guide til at få det job du gerne vil have’. Han ser på ingen måder problemer i at bruge et AI-værktøj til at skrive en jobansøgning. “Det er overhovedet ikke snyd. Tværtimod. Dit eventuelt nye job handler ikke om at skrive ansøgninger, og der står jo heller ikke noget sted, at du ikke må få hjælp til ansøgningen. Virksomheden efterspørger jo sjældent en person, der er ekspert i jobansøgning, og derfor er det fløjtende ligegyldigt, om du eller en anden har skrevet teksten. Brug al den hjælp du kan få, om det så er fra din onkel, tante eller en robot,” pointerer han…

    Er det virkelig nødvendigt med alle de samtaler og test?

    Djøfbladet, august, 2023

    …”En god medarbejder er noget, du bliver. Ingen job handler jo om, hvordan du reagerer til en jobsamtale. Der vil være store forskelle på det, du siger, du vil gøre, og det, du rent faktisk ender med at gøre. Bl.a. fordi der er et incitament til at tilpasse dine svar, så du kan komme videre i processen”, siger Lars Lundmann. Og test – særligt personlighedstest – giver han ikke meget for. ”Der er ikke den store forskel på de personlighedstest, virksomheder benytter til rekruttering. De er bygget op som standardspørgsmål, der ikke er rettet mod lige netop den stilling, du søger…

     

    Jobsamtalen – sælg dig selv!

    Klog på sprog, podcast på Dr.dk, februar, 2022

    ”De begynder nærmest allerede inden de starter samarbejdet at stille mange krav til deres investorer. Og det gider investorerne ikke, for det er dem der bestemmer. Her er det konteksten der gør forskellen, for hvis iværksætterne havde ventet med at lufte deres forventninger, til efter samarbejdet var gået i gang, så kunne det have udviklet sig til en god dialog. Så problemet er ikke kun det som man efterspørger, men også hvornår man gør det…”

    “Glem CV og ansøgning og kig dog på motivationen” – interview med Lars Lundmann

    F5, Focus – podcast, juni, 2021

    ”…Drop CV og ansøgning til fordel for relevante opgaveløsninger og lad samtalen komme den motiverede og engagerede kandidat til gode, opfordrer Lars Lundmann, der er gæst i dette afsnit af F5 Focus…”

    Varm luft eller værktøj? Fortæller en personlighedstest, hvem du er?

    Akademikerbladet, april, 2021

    ”Mange jobs kræver kun en lille del af de samlede kompetencer, du har, og man bør ikke hænge sig i fortiden,” siger Lars Lundmann, der mener, at rekrutteringer i alt for høj grad læner sig op ad tidligere erfaringer og dermed indsnævrer en stor del af arbejdsstyrken….”

    Sådan klarer du jobsamtalen hjemmefra: Her er ekspertens 5 råd

    Dr.dk, april, 2021

    ”Sidst, men ikke mindst, skal du sørge for, at du har det godt på det sted, du har sat dig klar til jobsamtalen, siger Lars Lundmann.

    – Hvis du har det bedst med at sidde i underbukser, skal du gøre det. De kan jo ikke se det alligevel.

    – Skab en situation, hvor du selv er tryg og har det godt. Når du selv er tryg, tør du også mere under samtalen, siger han…”

    Personligheden er blevet central på jobbet

    Kristeligt Dagblad, marts, 2020

    …Lars Lundmann udgav sidste år bogen ”Du skal ikke være dig selv – erhvervspsykologens guide til at få det job, du gerne vil have”, og han anbefaler trods sin skepsis mod personlighedstests, at man som jobsøgende udfylder dem.

    ”Hvorfor skal du blive fejlvurderet og måske endda ikke få et job på grund af en dårlig rekrutteringsmetode? Jeg mener, man skal hacke personlighedstesten og optimere sine chancer ved at svare det, man tror, arbejdsgiveren gerne vil høre. Man vil jo heller ikke anbefale en kandidat, som måske er blevet smådeprimeret og modløs af sin arbejdsløshed, at sige dét til en jobsamtale…

    Erhvervspsykolog: Topchefer er ikke deres løn værd

    A4, februar, 2020

    …Lars Lundmann mener desuden, at Lars Rebien Sørensen med sit argument om, at de høje lønninger er nødvendige for at kunne rekruttere de rigtige mennesker, er med til at skabe en konsensus om, at det kun er ganske få mennesker, der kan varetage toplederstillinger:

    – Men det passer ikke. Det er ikke en slags supermennesker, der sidder som topchefer. Det er stillinger, som du og jeg med den rigtige oplæring kan varetage. Men Rebien kan selvfølgelig have en interesse i at fastholde ideen om, at topchefer er helt unikke mennesker. Han ville devaluere sin egen karriere ved ikke at gå med på den pointe, siger Lars Lundmann…

    Personlighedstesten siger absolut intet om din personlighed – så du skal ikke være ‘ dig selv’

    Politiken, februar, 2020

    …Men når testene er så værdiløse, som du hævder, hvordan kan det så være, at de benyttes så meget?

    »De fleste ting, som har eksisteret rigtigt længe, tager man jo bare for givet. Ligesom vi tager for givet, at solen står op i morgen. Og personlighedstesten er nok blevet til en slags superstandard. Noget, som vi tænker, er fint at bruge uden at re-flektere over, om det overhovedet giver mening«. »Jeg har tit debatteret med folk, som blev overbeviste om, at testene ikke er gode nok, men når jeg så har mødt dem tre måneder senere, bruger de stadig de tests. »Jamen, hvad skulle vi ellers gøre? Hellere bruge en dårlig metode end ingen metode. Det gør alle de store jo«, har svaret så været….

    Eksperternes dom: Sådan er Kristian Jensens jobmuligheder nu

    a4 NU, januar, 2020

    Lars Lundmann vurderer dog, at skaden kan være mindre, hvis Kristian Jensen går efter at bytte folketingsarbejdet ud med en formandspost i en bestyrelse.

    – Her er det en del af rollen, at man har sine egne holdninger, siger han og peger på, at det formentlig vil være mest attraktivt i organisationer med behov for et kendt ansigt til at sparke døre ind i det politiske miljø.

    Fem myter om jobsøgning der ikke passer

    Perspektiv, bibliotekarernes Fagmagasin, december, 2019

    ….Det er lidt ligesom med folk, der leder efter en kæreste: Der er nogle, som har en idé om, at de skal have sus i maven og være stormende forelskede. Men de ender med aldrig at finde nogen, fordi idealerne er for høje. Sådan er det også med et arbejde: Det perfekte findes ikke. Der findes ikke én rette hylde, derimod findes der mange »rette« hylder. Derfor kan man med fordel være mere åben i sin tilgang til de job, man søger, siger han og påpeger, at det også er begrænset, hvad man faktisk kan vurdere om jobbet ud fra en…

    Erhvervspsykolog: ELENDIGT RÅD at være dig selv

    Pharma, Medlemsblad PharmaDanmark, december, 2019

    …Du får ikke penge for at være dig selv i dit job, men for at udføre nogle opgaver. Derfor er det som regel en langt bedre idé at tage udgangspunkt i, hvad arbejdsgiveren finder interessant og relevant end at fokusere på din egen mere eller mindre vilkårlige fortælling om dig selv. Pointen er, at du ikke skal tage udgangspunkt i et selv, som ikke findes, men i de aspekter som vil øge din sandsynlighed for at få et job. Det gælder både i en ansøgning og…

    Syv gode råd til at få Ærø-job besat

    Fyns Amts Avis, november, 2019

    …For at blive klogere på, hvorfor der ikke er flere, der søger stillinger på Ærø, bør man undersøge årsagerne. Spørg eksempelvis københavnere og sydfynboer, hvad der skal til, for at de skulle vælge at flytte til Ærø. Det skal man afdække. Få både fat i de psykologiske, sociale og praktiske aspekter. Først når man ved, hvad folks begrundelse er for ikke at flytte, kan man gøre noget ved det, siger Lars Lundmann…

    TIL JOBSAMTALEN: Hvis arbejdsgiveren elsker golf, skal du elske golf

    Magisterbladet, november, 2019

    …Selvom man p.t. ikke interesserer sig en tøddel for uddannelsespolitik, behøver det ikke at være ensbetydende med, at arbejdsgiveren køber katten i sækken, siger Lars Lundmann.

    “Om du bliver interesseret i og god til uddannelsespolitik, afhænger i høj grad af kulturen det sted, du kommer hen. Du kan blive god og glad for det, hvis du bliver motiveret til det”, siger han.

    Men sætter cv’et ikke på forhånd en naturlig grænse for, hvilke job…

    Bare rolig – du er ikke den perfekte kandidat til jobbet

    Finans, september, 2019

    …Interviewere tror, at de kan finde ud af at vurdere folk på en korrekt måde, men det kan de ikke. Det er umuligt at være objektiv, når man skal vurdere et andet menneske på den måde. Alle vurderinger er subjektive…

    Psykolog: Du finder aldrig den rette, hvis den rette er dig selv

    Kristeligt Dagblad, august, 2019

    …Der findes jo et væld af definitioner på begrebet kærlighed. Men særligt overlevelsesdygtig er den pladderromantiske forestilling om den eneste ene. Idéen om, at der findes et rigtigt match. En soulmate. En, man kan dyrke tosomheden med, som tænker og vil det samme som en selv. Problemet er bare, at alle mennesker jo er forskellige, så hvis man leder efter en klon af sig selv, så vil man lede forgæves. Du kan ikke finde den rette, hvis den rette er dig selv…

    Nej, du skal ikke være dig selv til jobsamtalen

    Djøfbladet, august, 2019

    …Hvad ligger der i, at ’du skal ikke være dig selv’? Hvis du ikke er dig selv, skal du jo være en anden, og betyder det så, at du skal fake til jobsamtalen?

    ”Det er ikke sådan, jeg ser på det. For når man faker, siger man noget, der er falsk. Og du skal selvfølgelig ikke lyve,” siger Lars Lundmann.

    Det handler altså ikke om at snyde – det handler om at få jobbet. Du skal bare iscenesætte dine svar, så de giver dig de bedst…

    Du skal ikke være dig selv i jagten på drømmejobbet

    F5, august, 2019

    …Hvis man tilpasser sig selv for meget i ansøgningsprocessen, risikerer man så ikke, at man ender med et job, som man alligevel ikke kan lide?

    “Når vi befinder os i en ansøgningsproces, så aner vi aldrig, hvorvidt vi vil kunne lide jobbet om et halvt år. Det ved man ikke, uanset om man gør, som man plejer eller følger nogle af de råd, jeg giver i bogen. Om man kan lide jobbet, og om man bliver god til det, handler i langt højere grad om det, som sker efter jobsamtalen. Man får nye kolleger, en ny leder, nye opgaver, nye kunder eller brugere, og man kommer ind i en ny kultur. Det påvirker…

    Vær strategisk: Lønforhandling starter ikke på dagen

    A4, august, 2019

    …Men du skal vide, at det store slag ikke starter ved forhandlingsbordet.

    – Når man sidder inde ved forhandlingsbordet, har cheferne typisk allerede fastlagt et budget og bestemt, hvem der får lønforhøjelse, fortæller Lars Lundmann, der er erhvervspsykolog og forfatter til en bog om jobsøgning.

    Derfor skal dialogen om løn begynde før samtalen – eksempelvis ved at lade

    Erhvervspsykolog: »Vi skal lære at slappe mere af i forhold til jobsamtaler og arbejdsløshed«

    Jyllands-posten, juli, 2019

    …Hvert år er der omkring 800.000 jobskifter i Danmark. Bogen hylder den dynamik, fordi det dybest set tjener arbejdsmarkedet og dermed samfundet bedst, når vi forlader utilfredsstillende stillinger og betragter arbejdsløshed som et frirum frem for et fængsel. I den forbindelse erkender Lars Lundmann, at der kan være stor forskel på håndværkere og konsulenter, fordi…

    Hack jobsøgningen

    Midtjyllands Avis, juli, 2019

    …Hvis man for eksempel accepterer, at hverken ens cv eller en jobsamtale kan fortælle, hvem man er eller om man vil være god i et bestemt job, er det nemmere at skrive et kreativt og indbydende cv, der giver en arbejdsgiver lyst til at høre mere, i stedet for at sætte sig ned og samvittighedsfuldt lave en fremstilling af arbejde, kurser og fritidsinteresser, fordi man synes, at det skal afspejle, hvem man selv er…

    Hvis du vil have jobbet, skal du ikke være dig selv, mener psykolog

    Go’ Morgen Danmark, TV2, juni, 2019

    …I nogles øjne kan Lars Lundmanns taktik måske give bagslag, fordi ansætterne i virkeligheden ikke opdager, om man er den rette til jobbet.

    Men den udlægning kan han ikke genkende.

    – Det er en kritik, man tit hører, men under alle omstændigheder ved man ikke, om man vil passe godt ind i et job. Hvordan man har det med kollegerne eller med chefen, kan man sige noget om på baggrund af en jobsamtale, siger han.

    – Din livssituation og dine interesser kan også ændre sig. Der kan ske så mange ting, der ændrer ens jobperformance…

    FAKTA: Forbered dig til lønsamtalen

    Jyllands-Posten, juni, 2019

    …Som et sidste kneb kan du tale dit job, dine opgaver og din arbejdsplads op, foreslår Lars Lundmann.

    Det betyder ikke, at du skal fedte. Men du kan godt tale om, at du trives og har trukket nye medarbejdere – og dermed værdi – til arbejdspladsen.

    – Hvis medarbejder og arbejdsgiver kan lide hinanden, så glider lønforhandlingen bare lettere, siger Lars Lundmann….

    Brinkmanns Briks: Siger personlighedstests nok om, hvem vi er?

    P1, januar, 2019

    …Brugen af personlighedstests i især jobrekruttering er i stigning. Men virker de overhovedet, når det er én selv, som udfylder spørgeskemaet, og kan de egentlig sige noget om, hvilken personlighed vi har? Svend Brinkmann har taget en test selv, og er blandt andet overrasket over, hvor åben han er. Gæsterne er uenige om emnet, for hvordan måler man personlighed?…

    Bør vi droppe personlighedstests, når vi ansætter?

    F5, januar, 2019

    … Lige nu taler jeg meget, så lige nu er jeg meget ekstrovert, men i andre situationer er jeg meget introvert. Nogle gange er jeg meget struktureret – andre gange er jeg ikke. Nogle gange er jeg robust, andre gange er jeg meget sensitiv. Jeg er det hele og kan få et hvilket som helst testresultat til at matche mig selv – det afhænger blot af den situation, som jeg placerer mig selv i”, forklarer Lars Lundmann…

    Drive og selvtillid eller tendens til nervøsitet

    Magasinet Finans, november, 2018

    …Det er faktisk ret begrænset, hvad man ved om sig selv. Derfor er en standardiseret test ikke et godt udgangspunkt. I stedet burde HR afdelingerne give sig tid til at udforme spørgeguider, som var mere rammende i forhold til den enkeltes muligheder for at fungere i det konkrete job”, siger Lars Lundmann….

    På vej til jobsamtale? Dette skal du IKKE gøre

    Avisen.dk, oktober, 2018

    …Hvis man som kandidat bare sidder og siger, at man er dygtig og talentfuld, så er det ikke troværdigt. Måske bliver det opfattet som pral, særligt hvis det er på en date, siger Lars Lundmann, som desuden har skrevet en ph.d. om jobsamtaler.

    – Den anden part opfatter dig ofte som troværdig, hvis du fortæller nogle konkrete historier og udpensler det, du kan. Hvordan man gør det, hvem man gør det sammen med, og måske også gode og dårlige sider. Det gør det mere…

    Det skal du svare til jobsamtalens svære spørgsmål

    Avisen.dk, oktober, 2018

    …Det er godt at bruge vendingen, ” andre fortæller mig tit, at jeg er meget selvstændig”, i stedet for at sige ” jeg er meget selvstændig”.

    -Det fremstår mere troværdigt, at andre siger det, så det ikke bare er noget, man selv finder på, siger Lars Lundmann.

    Husk også at give konkrete eksempler på, hvornår eller hvordan du har arbejdet selvstændigt, da konkrete eksempler…

    TOPCHEFER: Udflytninger er meningsløse

    Magisterbladet, august, 2018

    …En udflytning er en strategisk beslutning, og derfor bør direktørerne per definition være involveret. For de kan selvfølgelig være med til at kvalificere udflytningen fagligt. Og når det som her så ikke er tilfældet, er det nærliggende for dem at trække deres eget engagement, hvilket er meget skadeligt, for de skal jo ligesom stå på kommandobroen og holde gejsten oppe”, fortæller Lars Lundmann…

    Vilkårlige udflytninger avler afmagt blandt medarbejdere

    Ingeniøren, juni, 2018

    ….fortæller direktør Lars Lundmann fra Konsulenthuset Lundmann, som står bag rapporten: »Når noget virker meningsløst, er det svært at slå sig til tåls med, at det er en politisk beslutning. Det er nemmere at se ideen, hvis en privat virksomhed lægger sin produktion til Kina af økonomiske årsager.« »Mange sidder med den fornemmelse, at der nærmest er kastet terninger om, hvilke arbejdspladser der bliver udvalgt. Arbejdet bliver dårligere, men ‘ who cares?’…

    Ledere på udflyttede arbejdspladser er fanget mellem pligtfølelse og opgivelse

    Altinget, juni, 2018

    … Af rapporten fremgår det, at oplevelsen af meningstab er særligt voldsom for lederne i styrelser og organisationerne. ”Det er jo ikke normalt, at der træffes så store beslutninger, uden at man inddrager direktionen, så lederne oplever, at deres domæne ikke bliver respekteret. Det kan føre til opgivelse og spørgsmål som ‘hvorfor er jeg overhovedet direktør, hvis mine overordnede ikke vil have mig til at udfylde en direktørrolle?'” fortæller Lars Lundmann og peger på, at lederen sættes i en…

    Virksomheder vinder på alternativ jobsøgning og rekruttering

    Djøfbladet, juni, 2018

    … Arbejdsgivere bør i stedet tænke på ansøgningsprocessen som en mulighed for at motivere en kommende medarbejder, mener Lars Lundmann.

    ” Det, der er mest afgørende for, om du klarer dig godt i et nyt job, er din motivation – ikke dit cv. Forskningen viser, at dine tidligere præstationer siger meget lidt om dine fremtidige. Der er en lang række andre faktorer – din leder, dine kolleger, dine konkrete opgaver og samarbejdspartnere, blandt andet – som er langt vigtigere,” siger Lars Lundmann….

    Det tager kun et klik at ødelægge et menneskes liv

    JydskeVestkysten, marts, 2018

    … Når det er noget, som man ved, at man ikke må, stiger spændingen. Det er kun et klik væk. Det kan være en måde at bryde grænser på, og for nogle handler det om at vise, at man er sej, fordi man tør gøre noget, som er forkert og endda ulovligt, siger Lars Lundmann, der ikke mener, at motivationen nødvendigvis handler om at få hævn. Ifølge ham går det lige så meget ud på at få respekt og anerkendelse fra de andre i vennegruppen. ”Den primære årsag er oftest en søgen efter anerkendelse…

    Skammen plager arbejdsløse: Sådan slipper du de negative følelser

    Børn & Unge, januar, 2018

    …De negative følelser er udbredte, også selvom den arbejdsløse ikke selv er skyld i sin situation, og de gælder ikke nødvendigvis kun for den ældre gruppe af arbejdsløse, forklarer cand.psych. og ph.d. Lars Lundmann, der står bag rapporten.

    »Skammen kommer af forestillingen om, at andre ser en negativt. Det er ikke sikkert, de faktisk gør det, men det tror man,« forklarer han og fortsætter;

    »Langt oftere er årsagen til, at man mister sit job, omstændighederne, end det er en selv. Selvfølgelig er der undtagelser. Men det er et ganske lille fåtal,« siger han…

    Syv gode råd til, hvordan du får et job

    Format, november, 2017

    ….Jobsøgning er en date. Jeg ved, at denne udmelding kan virke ret demotiverende, men ifølge Lars Lundmann handler en jobsamtale stort set ikke om dine faglige kvalifikationer. De står i jo forvejen på dit CV og er svære for arbejdgiveren at vurdere.
    Betragt derfor jobsøgning som en date.
    “Arbejdsgiveren skal først og fremmest kunne lide dig som person. Selv om det næppe bliver aktuelt, skal de have lyst til at drikke en øl med dig i fritiden,” siger Lars Lundmann.
    Med andre ord: Hvad der virker i sociale sammenhænge virker ofte til en jobsamtale.
    Derfor skal du på forhånd undersøge….

    Der står, at jeg ikke har nogen selvkontrol. Er personlighedstests varm luft eller nyttigt værktøj?

    Zetland.dk, oktober, 2017

    …Mange af spørgsmålene i testen er abstrakte og taget ud af en sammenhæng. Når man sidder og skal svare på dem, kan man ofte tænke, at i én sammenhæng ville man svare det ene og i en anden sammenhæng noget andet. Kontekst-løsheden gør testen anvendelig i alle mulige jobsammenhænge, men den rejser et generelt fortolkningsproblem.

    Lundmann har et konkret eksempel på dette, nemlig en test, hvor man bliver spurgt, om man ” har få kunstneriske interesser-. Dette spørgsmål er så tvetydigt og kontekstafhængigt, at den ellers homogene gruppe af unge psykologistuderende i Lundmanns undersøgelse tolkede spørgsmålet så forskelligt, at det nærmest blev meningsløst.

    Igen kan man måske konstruere sig ud af dette ved at luge ud i de spørgsmål, der viser sig at blive tolket forskelligt, men den abstrakte facon rummer altid denne fare som en fejlkilde….

    Jobsamtalen er under forandring

    Nordjyske Stiftstidende, maj, 2017

    … Men hvorfor holder mange arbejdspladser så stadig fast i jobsamtalen som den afgørende faktor, hvis den faktisk ikke er særligt effektiv til andet end at finde dem, som åbenlyst ikke egner sig til jobbet? -Der er også mange, som stadig holder jul, selvom det kristne indhold har mistet betydningen, siger Lars Lundmann. Det handler med andre ord om traditioner, men også om, at virksomhederne måske ikke er opmærksomme på, at man kan gøre tingene på en anden måde. -Og hvis man ikke ved, hvad alternativerne er, så føler man måske, at det er bedre end slet ikke at have…

    Ekspert: Sådan undgår du at ansætte den forkerte

    Lederweb.dk, februar, 2017

    …”Rigtig mange ledere og rekruttører vil hævde, at det handler om at finde ud af, hvem kandidaten ’i virkeligheden er’. ”Her må jeg desværre skuffe dem, for kandidaten er ikke noget i virkeligheden”, siger Lars Lundmann. Han peger på tre forklaringer: 1) Virkeligheden forandrer sig. 2) Kandidater forandrer sig, og er i øvrigt forskellige i forskellige sammenhænge. 3) Dem som vurderer kandidaterne, er ofte biased, så selv hvis kandidaterne var noget ”i virkeligheden”, ville vurderingen af kandidaten være farvet af de biases, der er på spil i rekrutteringen…

    Lille spejl på væggen dér, hvem skal vi ansætte i jobbet her?

    Kristeligt Dagblad, februar, 2017

    …”Mange af de ting, som er vigtige i forhold til et job, kan man slet ikke vurdere til en traditionel jobsamtale. Om du for eksempel er en god kollega, og om du forstår at overholde deadlines. Derimod kan man vurdere, hvordan en person ser ud, og om man kan lide vedkommende.
    Tit vil man vælge nogen, som man føler sig tiltrukket af, og som ligner en selv. På den måde er en jobsamtale faktisk ikke en professionel relation. Det er den på papiret, ja, men ikke i praksis,” siger Lars Lundmann…

    Psykolog: Unge deler nøgenbilleder af piger for at få status i vennegruppen

    Alt.dk, januar, 2017

    … Ifølge psykolog Lars Lundmann er belønningen og anerkendelsen helt uden betydning, fordi den bygger på noget, som man egentlig godt ved er grundlæggende forkert.
    ”Når man tolker for eksempel ’liket’ som en anerkendelse, bliver man tilbøjelig til at dele billederne igen og igen. Men det er tom anerkendelse, for den siger ikke noget om dem som personer. Desuden, så kan man heller ikke vide, hvad andre faktisk mener, når de liker,” forklarer han…

    Løsningen på det moderne livs krise har vi kendt siden 1970-erne. Bliv narcissist

    Zetland.dk, januar, 2017

    …I 2006 havde psykologen Lars Lundmann i bogen Hvem er jeg? narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund skrevet, at der ” ikke længere gøres så mange iagttagelser af individ og samfund i en narcissistisk forståelsesramme-. To år senere kunne man nærmest forstå eller kritisere alt fra teknologiske nyvindinger til finske massemord i den ramme. Så kom finanskrisen, og så var det meningen, at vi skulle indse, at det var en dårlig idé…

    Rekrutteringsbranchens Rebel

    Børsen Ledelse, november, 2016

    Lars Lundmann er ikke som rekrutteringsfolk er flest. Med de mest moderne metoder og perspektiver som sine følgesvende, vender han op og ned på rekrutteringsbranchens fasttømrede forestillinger om, hvordan man finder den helt rigtige medarbejder. Mød her ekspert ved Børsen Ledelse og forfatter til artiklen “Taberledelse” i en samtale om tryghedsskabende personlighedstests, afslørende jobsamtaler og behovet for at undersøge menneskesynet bag de velkendte rekrutteringsmetoder.

    Narcissister forfører, men falder til sidst

    Kristeligt Dagblad, november, 2016

    Lars Lundmann, der er psykolog, ph. d. og rekrutteringsrådgiver og blandt andet har skrevet bogen ” Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund” påpeger, at der godt kan ligge noget positivt i en narcissistisk personlighed. I kraft af narcissistens behov for anerkendelse og ros vil denne nemlig ofte være tilbøjelig til at yde en stor personlig indsats, hvilket kan være en gevinst for eksempelvis en virksomhed. Men selvsamme person kan også risikere at være en lidelse at arbejde under.
    ” Når man begynder at få magt og penge, følger der ofte en masse rygklappere med, som vil have del i det. Det betyder, at man dermed bliver mere bekræftet i sin grandiositet, hvormed den forstærkes. Det er formentlig det, man mener, når man siger, at magt korrumperer,” siger Lars Lundmann.

    Vi bliver mere og mere forelskede i os selv

    Politiken, november, 2016

    ….Danske Lars Lundmann, rekrutteringsrådgiver og forfatter til bl. a. ‘ Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund’, bakker ham op: »I forbindelse med de sociale medier har narcissisme-begrebet nærmest fået en revival. Ungdommen kaldes ofte mere narcissistiske på grund af brugen af sociale medier. Når den diskurs vinder frem i befolkningen, ser man også en større forskningsmæssig indsats«, siger han. Ifølge…

    Seks råd til hvordan du klarer personlighedstesten

    JP, Finans, november 2016

    … Hvis testen skulle sige noget om folk, bliver testpersonen nødt til at forstå testen på samme måde som testudvikleren. Men det undersøger testen ikke, om man gør, så derfor er det umuligt at vide, hvad man skal udlede af testtagerens svar,« siger Lars Lundmann.
    »Hertil kommer, at det er dig selv, der udfylder testen og svarene bygger på, hvad du selv synes. Men din succes er defineret ud fra, hvad din leder, dine kunder, brugere, kollegaer og lignende synes om dig, og det hænger sjældent helt sammen med, hvad du selv synes,« siger Lars Lundmann…

    10 spørgsmål du sikkert skal svare på til jobsamtalen

    JP Finans, oktober, 2016

    … »Jobsamtalen er ikke en sandhedskonkurrence, det gælder om at få jobbet. Mange er bange for at blive taget i at tale usandt, men de fleste jobinterviewere enten glemmer, hvad der bliver talt om til jobsamtalen, eller også forstår de alligevel det, du siger, anderledes end du selv gør. Selvfølgelig skal man ikke lyve rent faktuelt, men langt de fleste ting er subjektive,« siger Lars Lundmann.
    Her er 10 af de typiske spørgsmål og Lars Lundmanns råd til, hvordan du skal håndtere dem…

    Danskerne er flittige til at skifte job

    Jyllands Posten, oktober, 2016

    … Mange danskere kender knap nok navnene på kollegerne eller priserne i kantinen, før de bliver fyret eller skifter job. Igen. Det skyldes desværre ikke kun det fleksible arbejdsmarked herhjemme – det skyldes også, at virksomhederne ofte hyrer de forkerte kandidater og dermed spilder milliarder af kr. på inkompetente medarbejdere, unødvendige fejl, ekstra ansættelsesrunder og dyre opsigelsesordninger.
    Så krads lyder kritikken nu fra rekrutteringsrådgiver og ph. d. Lars Lundmann i forlængelse af en ny opgørelse over jobomsætningen i…

    Faglig og ambitiøs er buzzwords i jobopslag

    Fagbladet Folkeskolen, 23/6-2016

    “…I jobannoncer handler det også om at efterspørge noget, man ikke har i forvejen. Lærerne kan være blevet mere disengagerede, fordi reformen er blevet kastet ned over hovedet på dem. Det kan forklare, at skoleledere oftere søger engagement og lyst«, siger Lars Lundmann…

    Dit udseende betyder meget til jobsamtalen

    Djøfbladet, 23/9-2015

    … ”Det kan godt være, at du mener, at en kandidat har en god fremtoning, men det er langt fra sikkert, at andre vurderer det samme. Og hvad kan vi så bruge det til?” spørger Lars Lundmann.
    For det andet kan du ikke være sikker på, at kandidaten, i den nystrøgne skjorte og med det nyklippede hår, der nikker anerkendende til alt, hvad du siger, også vil fremstå sådan, når han eller hun først er i jobbet.
    ”Det er sjældent det reelle billede, du får at se, og du kan ikke regne med, at det, du ser og oplever i løbet af en jobsamtale, holder på den lange bane. Det kan godt være, at en ansøger virker lidt lukket til samtalen, men så snart hun er i jobbet, kan hun sagtens være mere åben og vice versa.”…

    Fortæl os lidt om dig selv …

    Weekendavisen, 5/9-2015

    … »Det virkelig interessante er, at arbejdsgiverne faktisk tror på, at de ud fra en jobsamtale er i stand til at vurdere personer, som de i virkeligheden er,« siger Lars Lundmann. »Det er interessant, at man bliver ved med at arbejde med så stor en usikkerhed, når man tænker på, hvor meget jobsamtaler faktisk betyder. Uanset hvor folk sidder, og hvad de laver, så er det næsten altid begyndt med en jobsamtale. Og derfor med en høj grad af tilfældighed.«…

    Sociale medier afgør dit næste job

    Berlingske Business, 29/7-2015

    … Psykolog og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann forklarer, at virksomheder benytter sig af de sociale medier under jobsøgning, særligt i form af LinkedIn, der giver et praj om folks kompetencer.
    På andre sites som Facebook og Twitter bremses rekruttørerne oftere af begrænset adgang, men netop de sider kan give en større social information om den enkelte kandidat.
    »Til en almindelig jobsamtale vurderer man primært ansøgerens personlighed. Det kan Facebook til en vis grad hjælpe med.
    Men det er vigtigt at huske, at Facebook ikke viser personligheden, men de tolkninger som læserne giver profilen. Man skal være opmærksom på, at informationen kommer fra en særlig kontekst,« siger Lars Lundmann…

    Det senmoderne samfund skaber tvivlere

    Kristeligt Dagblad, 17/6-2015

    … Lars Lundmann er psykolog og forfatter til bogen ”Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund.” Han mener også, at netop senmoderniteten spiller en stor rolle for, at vælgerne er længere tid om at beslutte sig i dag:
    ”I det senmoderne samfund er folk mere i tvivl om, hvem de er. Det søger mange svar på, og deri ligger der et ideal om, at man skal være noget bestemt. Men når det at finde dette bestemte mislykkes for en, bliver man endnu mere i tvivl om sig selv, sine holdninger og værdier, og så bliver man jo selvsagt også usikker på, hvilken politiker der repræsenterer en bedst muligt,” forklarer han…

    Jobsamtalen handler om kemi

    Magasinet Finans, juni, 2015

    … Til sin egen overraskelse fandt han blandt andet ud af, at faglige kvalifikationer kun i 20 procent af tilfældene var den primære grund til ansættelsen.
    Efter at have blotlagt psykologien, samspillet og chancerne i forbindelse med jobsamtaler har han en række gode fif.
    ”Ét trick er at foretage en god research om personen, man skal snakke med. Det kan man for eksempel gøre via LinkedIn. Mange ansøgere kigger som regel på virksomheden, men det er ikke nok”, siger Lars Lundmann…

    Jobsamtalen bør handle om at finde de forkerte

    jobfinder.dk, 8/4-2015

    … »Jobsamtalen bygger på en antagelse om, at det er muligt at spotte den bedst egnede kandidat. Det er det ikke.« Sådan lyder det fra Lars Lundmann, psykolog og rekrutteringsrådgiver, der i sin Ph.d ‘Basic Assumptions when Assessing People’ har foretaget en række kvalitative studier af rekruttering i offentlige og private virksomheder og på den baggrund konkluderer, at der kun er meget begrænset mulighed for at vurdere kandidaternes reelle potentiale i løbet af en samtale…

    Klar dig godt i testen til jobsamtalen

    Magisterbladet, april, 2015

    … Du kan godt svare en lille smule strategisk, når du udfører en personlighedstest. Mange gange vil der stå i vejledningen, at du skal svare instinktivt, hvad der falder dig ind. Det betyder ikke, at du ikke må tænke dig om. Ofte vil flere af svarmulighederne kunne passe på dig, vælg den, du mener stemmer bedst overens med jobbet. Hvis der står i jobbeskrivelsen, at teamwork er vigtigt, kan du med fordel svare, at du er god til at samarbejde…

    Det helt rigtige ’hej’

    Weekendavisen, 20/3-2015

    …»Det er svært at undslippe test-regimet, for man kan ikke sige ’nej tak’ uden risiko for slet ikke at komme i betragtning til jobbet, og hvis man forsøger at balancere sine svar, fordi man gennemskuer, at testen stiller de samme spørgsmål på forskellige måder, bliver det ofte betragtet, som om man lyver. Og det er også galt,« forklarer Lars Lundmann og tilføjer: »Testen siger intet om personens bevæggrund for at krydse af det ene eller andet sted.« Om man for eksempel »har let ved at tilgive«, som også er et spørgsmål, der skal tages stilling til, afhænger givetvis af, hvad der skal tilgives, ligesom det står hen i det uvisse, om testpersonen tænker på en ny strikkeopskrift eller Nobelprisen i fysik, når han eller hun beskriver sig selv som »original og kreativ…

    Ny forskning afslører: Jobsamtalen virker ikke

    lederweb.dk, 13/3-2015

    … Invitationen til jobsamtalen begrundes oftest med kandidatens CV, hvor erfaringer der minder om det, som vedkommende skal i det nye job, vægtes højt. Men det er tvivlsomt, om det giver mening at sætte lighedstegn mellem den tidligere beskæftigelse og det nye job.
    Forskellene kan dels være af teknisk karakter, og dels får man nye kolleger, ny leder, en ny organisationskultur og formentlig også nye opgaver. Så selv hvis du inddrager kandidatens tidligere arbejdsplads- og opgaver i jobsamtalen, er det relativt begrænset, hvor godt disse faktorer kan bruges til at forudsige kandidatens præstationer i et nyt job…

    Forsker: Jobsamtaler er nyttesløse

    Jyllands-Posten, 25/2-2015

    … Et prangende cv, en overbevisende ansøgning, en veloverstået jobsamtale krydret med en matchende personlighedstest, og de fleste virksomheder vil føle sig sikre på, at de har fundet den rette til stillingen. Men i det tilfælde kan de lige så vel gøre brug af den klassiske »don’t call us, we’ll call you«-frase, for det er umuligt at sige det mindste om, hvordan en ansøger vil begå sig i jobbet ud fra den ansættelsesprocedure. Det konkluderer et nyt ph.d.-projekt om jobsamtaler i store og små, private og offentlige virksomheder og personlighedstests blandt studerende…

    Jobsamtaler og personlighedstests virker ikke

    Københavns Universitet, 25/2-2015

    … I sin forskning undersøgte Lars Lundmann desuden personlighedstests blandt andet for at se om de kunne fungere som et alternativ for jobsamtalerne. Men her viste det sig, at folk, som svarer præcis det samme i en test, ofte har vidt forskellige bevæggrunde til det dette.
    – Resultatet siger ingenting. Der er så store forskelle i, hvordan folk tolker spørgsmålene, så vi aner ikke, hvad testen siger, udover, at den fortæller os, hvor de har sat krydset, siger Lars Lundmann.
    Når det alligevel kan lykkes for de fleste virksomheder at finde gode folk gennem jobsamtaler og personlighedstests, så…Men jobsamtalen er en helt andet kontekst. Det er derfor umuligt at generalisere den situation over på det pågældende job,« siger ph.d. Lars Lundmann…

    Egne-bøgerEgne_artikler_160x46Udvalg_af_citater_160x46