Lyst til at vide mere?
Skriv dit navn og tlf.nr. her, så ringer vi dig op for en uforpligtende snak.
Udvalg af publikationer
… ”Det kan godt være, at du mener, at en kandidat har en god fremtoning, men det er langt fra sikkert, at andre vurderer det samme. Og hvad kan vi så bruge det til?” spørger Lars Lundmann.
Bøger og bidrag til bøger
Du skal ikke være dig selv
Mental Press, 2019
Denne bog er ET OPGØR med nogle udbredte og yderst problematiske myter, og har følgende temaer: 1) Din personlighed er en social konstruktion. 2) Arbejdsløshed er godt. 3) Det er godt, hvis du er i tvivl om, hvad du vil i dit næste job. 4) CV’et siger intet om dine kompetencer. Jobsamtalen er social – ikke en professionel samtale. 5) Sådan hacker du din næste rekrutteringsproces.
Bogen giver dig en masse konkrete og forståelige VÆRKTØJER og TIPS. De gør dig i stand til at vende myterne til din egen fordel, næste gang du vil have et nyt job. Du vil se, hvordan du uden at have ”det rette CV” eller ”den rigtige personlighed”, alligevel kan komme i betragtning til de fleste jobs
Derfor siger personlighedstests ikke noget om personer
I: Tæller vi det der tæller? Klim, 2016
…Stort set al forskning i personlighedstest vedrører hvordan grupper af individer svarer. Men personlighed er jo netop noget individuelt – og hvordan en normalfordeling er, er relativt ligegyldigt, hvis vi vil vide noget om individet. Dette er ikke bare ‘et problem’ i forskningen, men netop dét, som gør størstedelen af al forskning, der benytter personlighedstest (og måske endda test og spørgeskemaer i det hele taget!), ligegyldig eller endda misvisende…
Basic assumptions when assessing people
– Studies of job interviews and personality testing, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, 2015
… Even if everybody in the whole world was investigated, one would have to assume at least two things before a generalization would be meaningful: 1) the investigation was conducted correctly and in the same way for each case 2) the findings would also be repeatable tomorrow (if the aim is to predict) for every case investigated. In scientific studies, the samples never (to my knowledge) consist of everybody in the whole world. Thus, another assumption before being able to generalize the findings to other individuals is the idea of likeness (everybody is fundamentally the same kind of being)…
Personligheden som en konstruktion:
at skabe sig selv i relationen og fortællingen
I: Mærkelige Menneske – Moderne personlighedspsykologi, Plurafutura, 2014
… En kritik, som ofte rejses mod ”personligheden som en fortløbende konstruktion”, er spørgsmålet om, hvem det er, der fortæller om os selv, hvis ikke der ligger noget indeni os, som gør dette? Dette er en kritik, som netop udspringer af et fastgroet ideal om, at der bør være en indre kerne. Selvom det kan være svært at begribe, kan det imidlertid give lige så god mening at sige; ”der er ikke noget ’hvem’, som fortæller, der er blot en fortælling, som udfolder sig i forskellige relationer”. I vores iver efter at skabe sammenhænge, er vi dog tilbøjelige til at integrere de mange forskellige fortællinger, der udspringer fra et individ, og mene, at de udspringer fra samme sted. Dette gør vi ofte, uden at vi samtidig gør os klart, at denne analyse udspringer fra et ideal om konsistens, kohærens og stabilitet…
Hvem er jeg?
Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund
Frydenlund, 2006
… I tidligere tider var der status i at have bestemte ting, men det er i dag blevet mere almindeligt for enhver at kunne fremskaffe adskillige forskellige ting til selvfremstilling. Pointen er, at man ikke nødvendigvis opnår status i forhold til at have bestemte ting, men snarere i ens eget forhold til disse ting. Det at forholde sig, som en forlængelse af genstanden – ”genstanden er fed, ergo, er jeg fed” – kan tolkes som et udtryk for, at forholde sig fra en narcissistisk position…
Egne artikler
Virksomheder har ikke brug for folk med ’det rigtige CV’ – gode medarbejdere skaber man selv
Information, juli, 2022
…På trods af inflation, krig i Ukraine, et skrumpet råstofudbrud, globale forsyningsproblemer og post-coronaudfordringer, så er arbejdsløsheden fortsat lav. Danske arbejdsgivere skråler derfor stadig højt med på den velkendte sang om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Men problemet er ikke, at vi mangler folk, men at virksomhederne kommer til at diskvalificere dygtige mennesker allerede i første runde, fordi de ikke har ’det rigtige CV’…
Interview: Pelle Dragsted og Uffe Elbæk om borgerløn og medarbejdereje
Solidaritet, november, 2020
I Alternativet satte man sig, i forbindelse med lanceringen af partiet, grundigt ind i borgerløns-bevægelsen, men blev imidlertid bremset af kompleksiteten.
”Da vi begyndte at regne på det, blev det dødkomplekst. Hvilket niveau skulle borgerlønnen ligge på? Hvad med dem som har handicap, eller særlige sociale udfordringer osv.? Så i dag tænker jeg, at vi nok i stedet skal starte med nogle eksperimenter”, siger Uffe Elbæk…”
Borgerløn: folk vil gerne arbejde – og der ER råd til det
Solidaritet, November, 2020
”… De færreste mennesker har lyst til at tilbringe et helt voksenliv uden at være en del af arbejdsmarkedet. De fleste vil gerne bidrage til noget meningsfuldt, bruge deres kompetencer, anerkendes og udvikles. Være med til at gøre en forskel. Alt sammen noget, som kan lade sig gøre på en arbejdsplads. Om folk vil bidrage med at udføre et arbejde eller ej, handler mestendels om folks dårlige erfaringer, opdragelse, politikeres syn på borgerne, arbejdsgivernes håndtering af medarbejderne, om det er meningsfuldt og godt, og om de kan klare jobbet. Det handler ikke om borgerløn. Som nævnt ovenfor vil borgerløn potentielt kunne medføre bedre arbejdspladser…”
Et overbudskapløb
Weekendavisen, februar, 2020
… Selvfølgelig har man et stort ansvar som topleder. Men hvem har ikke det? Prøv at forestille dig, at pædagogen i dit barns børnehave glemmer dit barn udenfor om vinteren. I værste fald fryser dit barn ihjel. Sammenhold det med en topchef, der mister halvdelen af din virksomheds omsætning. Hvem vil du være mest sur på? Hvem får aldrig lov til at varetage et tilsvarende job igen? Hvem vil du trække i retten?
Det er retoriske spørgsmål, og de færreste vil være i tvivl om svaret. Som pædagog eller sygeplejerske har man ofte ansvar for det, som betyder allermest for mennesker – nemlig menneskers liv og udvikling. Til gengæld får man, sammenlignet med mange topchefer, en beskeden løn…
Stabilitet og sandhed som grundlag for psykiske lidelser
Magasinet P, Dansk Psykolog Forening, juni, 2022
…Du har ikke en depression, hvis du kun er deprimeret, når du er på arbejde, men aldrig derhjemme. Du har heller ikke en depression, hvis du kun er deprimeret i én uge. Og du har heller ikke en depression, hvis du er deprimeret hver dag i flere år, men kun er det en halv time om dagen. Stabilitet, vedvarenhed og kontekstuafhængighed er karakteristisk for psykiske lidelser…
How Interviewers Judge Job Applicants: A Qualitative Study
Journal of Constructivist Psychology, november, 2016
… There may even be an attractiveness halo effect, leading to a construal that physically attractive people are particularly competent and intelligent (Lorenzo, Biesanz, & Human, 2010). Perhaps this halo effect also operates in the reverse direction: Obesity, for instance, seems to influence the attribution of negative personality traits (especially for women) and, in a study by Pingitore, Dugoni, Tindale, and Spring (1994), it was found to account for 35% of the variance in persons hired. Besides physical attraction, visual gestures—such as smiling, gaze, body orientation, and hand movement—along with audio cues—such as the variety of pitch, speech rate, and use of voice breaks—can affect an interviewer’s impression of an applicant in a variety of ways…
Det er godt at være i tvivl
Information, oktober, 2016
… Idealet om en rød tråd er fremherskende mange steder, og vi gør meget for at handle i overensstemmelse med den. Lykkes det ikke, forsøger mange at genfortolke det, de gør, så det alligevel passer med den røde tråd. Grunden til, at dette sker i første omgang, er troen på, at den røde tråd eksisterer – og at den er en god idé. Problemet er, at der ikke findes nogen røde tråde i vores liv, ud over dem, vi selv konstruerer i vores fortællinger. Den røde tråd bliver skabt til en given lejlighed, så den kan variere afhængigt af situationen og de relationer, man indgår i…
Forskning skal være politisk
Solidaritet, juni, 2021
”… Hvad sandheden er om dette eller hint, kan ingen fortælle betingelsesløst. Når noget bliver betonet og fremhævet som mere rigtigt end noget andet, så bliver det politisk og interessestyret. Forskningsresultater, og formidlingen af dem, er altid betinget – det kan være af forskningens rammevilkår, forskerens viden, evner, interesser og ønsker for forskningen, den institution som vedkommende repræsenterer, den kontekst som resultaterne præsenteres i – og meget andet. Ikke at forskningen dermed er ’forkert’ – den er blot…”
Medicinalindustriens interesser er vigtigere end corona
Solidaritet, marts, 2021
…”Nu er det så corona, alt handler om, men vi har også sukkersyge, gigtsygdomme, psykiatriske lidelser og mange, mange flere lidelser, der er lagt i hænderne på private interesser. Hvem har en interesse i en kur? Borgerne og samfundsøkonomien, men ikke medicinalindustrien, som lever af at skabe behandlinger, ikke kure. Tænk på de mange penge, der hvert år løber direkte fra staten ned i…”
Taberledelse – når ledere drives af eget mindreværd
Tidsskriftet Erhvervspsykologi, december, 2020
”… Taberledelse kan skabe alvorlige problemer i arbejdslivet, når ledere benytter sin magt i forsøget på at få et bedre selvværd. Her handler taberledelse netop om, at lederen går efter at fremme egne interesser frem for at tænke i andres trivsel eller i organisationens mål.
Om en leder figurerer som taber, kan man med en vis sandsynlighed se på, den karrierevej vedkommende har taget, for at blive leder. Mange mennesker drømmer om at blive ledere. For en del af disse bunder ønsket i en trang til magt og status. I et psykologisk perspektiv kan dette magtønske tolkes som et mindreværd. For så vidt trangen til magt handler om at bestemme over andre, fordi man gerne selv vil være mere værd end andre, kan man sige, at udgangspunktet for denne stræben, er en følelse af mindreværd…”
Skal du også videre?
Maskinmesteren, februar, 2020
…Tidligere blev arbejdsløsheden ofte set som en naturlig del af et arbejdsliv, i dag er den oftere skamfuld. Ikke desto mindre, så ligger der et kæmpe potentiale i at gøre arbejdsløsheden til et positivt sted at være i kortere eller længere tid. Hvis medarbejdere ikke er bange for at blive arbejdsløse, ville der formentlig være en større tendens til at stoppe i et job mens legen stadig er god. Det ville betyde større og bedre jobrotation – og dermed lettere at finde det job man gerne vil have. På samme måde ville arbejdsgiverne begynde at kere sig endnu mere om deres ansatte, pga. den forøgede risiko for at de stopper…
Kronik: Sådan kan vi løse virksomhedernes rekrutteringsproblemer
Information, oktober, 2019
..Når man mener, der mangler uddannet arbejdskraft eller medarbejdere med tilpas erfaring, så bygger det blandt andet på en forestilling om, at en god medarbejder er noget, man er – ikke noget man bliver. I de fleste rekrutteringsprocesser er der en udbredt tendens til at forsøge at finde den rigtige medarbejder, frem for at skabe den rigtige medarbejder…
Kronik: Manglen på medarbejdere løses ikke ved at få flere medarbejdere
Licitationen, august, 2019
…Man har måske også brugt tid på at diskutere med bygherre eller rådgivere, eller man har fundet ud af, at de lige pludselig ville noget andet end det, man var gået i gang med. Måske har foranalyserne på et projekt været mangelfulde, hvilket har ført til, at man er gået i forkerte retninger. Via en endnu bedre organisering, planlægning, forberedelse og koordinering, vil man ofte kunne øge effektiviteten, og dermed også minimere behovet for nye medarbejdere…
Du er altid biased!
HR Chefen, august 2019
…Der findes selvfølgelig masser af andre biases end similarity-effekten og self-serving bias. Et andet eksempel er konsistens-biasen. Den handler om, at man er tilbøjelig til at revidere sin hukommelse ud fra den situation, som man står i her og nu. Hvis du f.eks. er deprimeret lige nu, ser du måske også din fortid igennem negative briller, selvom den faktisk ikke var så negativ. En anden bias er konservatisme-biasen. Den handler om, at man er tilbøjelig til at fastholde sine oprindelige ideer, på trods af at der skulle komme nye og bedre argumenter for alternative…
Folk elsker forandring, men troen på stabilitet vinder
Børsen Ledelse, februar, 2017
…De fleste har haft flere end én kæreste, hvilket kan vidne om, at vi og vores tro på hinanden faktisk forandrer sig. Antallet af ubekendte faktorer er nærmest uendeligt, og man kan derfor heller ikke lave nogen formler for, hvornår et forhold vil ende godt, og hvornår det ikke vil (hvilket TV-programmet “Gift ved første blik” også bevidner). Som jeg ser det, vil et godt forhold blive ved med at være godt, hvis parterne kan tilpasse sig hinandens ønsker, behov, tilbøjeligheder osv. Det er jo ikke…
A qualitative study of job interviewers’ implicit person theories
Journal of Integrated Social Sciences, december, 2017
…Job interviewers’ implicit person theories (i.e., beliefs that personalities are adaptable or fixed) were examined through a qualitative analysis of interviews with job interviewers. The study demonstrates that job interviewers tend to use generalized trait descriptions of applicants when determining their selection. This is problematic because it neglects the context’s interference with the applicant—for example, the effect of a new manager, colleagues, or company culture. The study demonstrates that job interviewers implicitly assume that the impressions they form of an applicant during the job interview are easily transferrable to the job they are seeking to fill. Thus…
Qualitative Variations in Personality Inventories: Subjective Understandings of Items in a Personality Inventory
Qualitative Research in Psychology, 2016
(skrevet sammen med Jakob Waag Villadsen)
…traditional studies investigating personality have been more of the tradition of personality sociology than of personality psychology. Often, researchers tend to average respondents’ item responses to different inventories without looking at the way in which individuals have constructed their relation to the item (i.e., without investigating the psychological issues). This brings little knowledge to the field of personality, insofar as personality is seen as a conceptualization of specific individuals…
Ph.d.-projekt: 3 gode råd til at klare jobsamtalen
Jobindex.dk, oktober 2016
… Jobsamtalen foregår typisk rundt om et bord, hvor kandidaten snakker om sig selv, mens jobintervieweren stiller spørgsmål. Tænk lige over det: Hvor mange job findes der, hvor ens eneste opgave er at fortælle om sig selv?
Om jobintervieweren synes, du matcher det givne job, bygger på hans/hendes subjektive indtryk af dig, og dette er ofte forskelligt fra andres indtryk. Jobinterviewere (og de fleste andre mennesker) har en tendens til at foretrække mennesker, der minder om dem selv, hvilket derfor er en væsentlig faktor i forhold til, om du bliver vurderet som potentiel ny medarbejder. Hvis jobintervieweren føler, han/hun kan lide dig, får du også tit færre konfronterende spørgsmål…
Er du også CV-fikseret?
Børsen Ledelse, september, 2016
… CV-fikseringen er desværre en af de primære årsager til at mange virksomheder ikke finder de mest optimale kandidater, når de rekrutterer. At være evigt forhippet på CV’et betyder ligeledes, at man kan have svært ved at finde kandidater nok. Endelig, så er CV-fikseringen en medvirkende årsag til, at lønudviklingen blandt visse topchefer løbende når nye højder. Hvis man tror, at der kun er ét rigtigt CV eller kun få mulige til et givent job, så sætter man desværre sin virksomhed i en sårbar position. Men ikke nok med det…
10 gode grunde: Derfor bruger vi metoder, som ikke virker
Børsen Ledelse, september, 2016
… Ved at vælge en metode, som andre synes er god, og som andre måske ligefrem anbefaler, kan vi meget lettere fralægge os ansvaret, når eller hvis det går galt. Laver man som intern eller ekstern rekruttør en fejlrekruttering, kan man f.eks. give personlighedstesten skylden: ”Jamen, testen opfangede heller ikke, at han var så doven” (underforstået: Det er ikke mig som rekrutterer, der har lavet en fejl). Her glemmer man imidlertid, at det forhold, at man har valgt testen i første omgang, er hovedproblemet. De fleste mennesker vil gerne have æren, når tingene går godt, og fralægge sig ansvaret, når det går dårligt. Nogen er imidlertid ansvarlige for …
Korrekte personvurderinger findes ikke!
HR-chefen, nr 3, 2016
… Bias 1: Overgeneralisering. En af de mest udbredte biases vedrører overgeneralisering. Når du ser en kraftigt overvægtig person, er du måske en af dem, som er tilbøjelig til at synes, at han/hun er doven, har manglende selvkontrol, er lyststyret eller slet og ret ligeglad. Er du det, ligger du formentlig under for en overgeneraliserings-bias. I en jobsamtale-sammenhæng, sker der ofte det at man på baggrund af ét karakteristikum (her: kraftigt overvægtig) tilskriver vedkommende en række andre karakteristika (her: doven, ligeglad mv.), som man ikke ved, om der er…
Fem gode grunde til ikke at benytte personlighedstests
Børsen Ledelse, april, 2016
… Når et spørgsmål i en test eksempelvis lyder: ”Jeg ville ikke bryde mig om at holde ferie i Las Vegas”, skal respondenten vurdere, hvor enig han eller hun er i udsagnet. Problemet ved spørgsmålet er imidlertid, at forskellige respondenter vil forstå spørgsmålet på forskellig vis. Nogle vil opfatte det som et spørgsmål om, hvorvidt man bryder sig om gambling. Andre vil måske vurdere, at det omhandler, hvorvidt man bryder sig om varmen i Las Vegas. Atter andre vil tænke, at det drejer sig om at afklare, i hvor vid udstrækning de har lyst til at tage på ferie i USA…
Ny forskning afslører: Jobsamtalen virker ikke
www.lederweb.dk, 13/3-2015
… Invitationen til jobsamtalen begrundes oftest med kandidatens CV, hvor erfaringer der minder om det, som vedkommende skal i det nye job, vægtes højt. Men det er tvivlsomt, om det giver mening at sætte lighedstegn mellem den tidligere beskæftigelse og det nye job.
Forskellene kan dels være af teknisk karakter, og dels får man nye kolleger, ny leder, en ny organisationskultur og formentlig også nye opgaver. Så selv hvis du inddrager kandidatens tidligere arbejdsplads- og opgaver i jobsamtalen, er det relativt begrænset, hvor godt disse faktorer kan bruges til at forudsige kandidatens præstationer i et nyt job…
Personlighedsvurderinger ved jobsamtaler: et fundament som ikke holder
HR-Chefen, nr. 5, 2013
… Der ligger altså nogle særlige problematiske teorier, antagelser og postulater indlejret i jobsamtalen såsom: A) Mennesket har selv bedst adgang til viden om sig selv og sine arbejdsmæssige fortrinligheder – hvis man mente, at andre vidste mere, havde man vel kaldt dem til samtale i stedet. B) Sådan som kandidaten fremstår under jobsamtalen, sådan vil vedkommende også være i det fremtidige job, uagtet at jobsamtalen er en helt anderledes situation end det fremtidige job. C) Det, som man skulle og kunne i et tidligere job, kan være med til at forudsige, hvad man skal og kan i det kommende job. Hvis dine eller virksomhedens omstændigheder ændrer sig, spiller det en minimal rolle for dine personlige kompetencer…
Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber på
Kronik, Information, 20/7-2012
… I dag har vi langt flere muligheder for at påvirke vores identitetsdannelse, og det betyder, at vi ikke længere kan tage anerkendelsen for givet – vi må søge den, og her kommer Facebook ind i billedet. Sitet tilbyder et rum, hvor vi relativt let kan få en anerkendelsesoplevelse.
Faktisk kan vi i princippet lege med vores identitet, prøve os frem og ændre den efter forgodtbefindende … Sagen er blot, at vi ikke gør det. I stedet forsøger vi ofte at give et relativt konsistent billede af os selv. Vi ønsker tilsyneladende at finde ind til en fast kerne i vores personlighed. Problemet er bare, at den ikke eksisterer…
Personlighed – er det noget særligt?
Tidsskriftet Psykologisk Set, Nr. 68, 2007
… Narcissisme betragter jeg altså som et udtryk for, at vi ingenting er uden de andre – sat på spidsen eksisterer vi ikke, uden de andres bekræftelse af os. Således betragtet kan narcissisme deslige forstås som et grundlæggende menneskeligt vilkår. Narcissistiske tendenser betyder at man, via bekræftelsen fra andre, søger at udfylde tomheden for derved undslippe den. Paradokset består altså i et tilsyneladende samtidigt ønske om at ville være sig selv, og flygte fra sig selv (dvs. sin egen tomhed)…
Udvalgte citater af Lars Lundmann i danske medier
