Brinkmanns Briks: Siger personlighedstests nok om, hvem vi er?
P1, januar, 2019
…Brugen af personlighedstests i især jobrekruttering er i stigning. Men virker de overhovedet, når det er én selv, som udfylder spørgeskemaet, og kan de egentlig sige noget om, hvilken personlighed vi har? Svend Brinkmann har taget en test selv, og er blandt andet overrasket over, hvor åben han er. Gæsterne er uenige om emnet, for hvordan måler man personlighed?…
Vi bliver mere og mere forelskede i os selv
Politiken, november, 2016
….Danske Lars Lundmann, rekrutteringsrådgiver og forfatter til bl. a. ‘ Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund’, bakker ham op: »I forbindelse med de sociale medier har narcissisme-begrebet nærmest fået en revival. Ungdommen kaldes ofte mere narcissistiske på grund af brugen af sociale medier. Når den diskurs vinder frem i befolkningen, ser man også en større forskningsmæssig indsats«, siger han. Ifølge…
Løsningen på det moderne livs krise har vi kendt siden 1970-erne. Bliv narcissist
Zetland.dk, januar, 2017
…I 2006 havde psykologen Lars Lundmann i bogen Hvem er jeg? narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund skrevet, at der ” ikke længere gøres så mange iagttagelser af individ og samfund i en narcissistisk forståelsesramme-. To år senere kunne man nærmest forstå eller kritisere alt fra teknologiske nyvindinger til finske massemord i den ramme. Så kom finanskrisen, og så var det meningen, at vi skulle indse, at det var en dårlig idé…
Syv gode råd til, hvordan du får et job
Format, november, 2017
….Jobsøgning er en date. Jeg ved, at denne udmelding kan virke ret demotiverende, men ifølge Lars Lundmann handler en jobsamtale stort set ikke om dine faglige kvalifikationer. De står i jo forvejen på dit CV og er svære for arbejdgiveren at vurdere. Betragt derfor jobsøgning som en date. “Arbejdsgiveren skal først og fremmest kunne lide dig som person. Selv om det næppe bliver aktuelt, skal de have lyst til at drikke en øl med dig i fritiden,” siger Lars Lundmann. Med andre ord: Hvad der virker i sociale sammenhænge virker ofte til en jobsamtale. Derfor skal du på forhånd undersøge….
Bør vi droppe personlighedstests, når vi ansætter?
F5, januar, 2019
… Lige nu taler jeg meget, så lige nu er jeg meget ekstrovert, men i andre situationer er jeg meget introvert. Nogle gange er jeg meget struktureret – andre gange er jeg ikke. Nogle gange er jeg robust, andre gange er jeg meget sensitiv. Jeg er det hele og kan få et hvilket som helst testresultat til at matche mig selv – det afhænger blot af den situation, som jeg placerer mig selv i”, forklarer Lars Lundmann…
Seks råd til hvordan du klarer personlighedstesten
JP, Finans, november 2016
… Hvis testen skulle sige noget om folk, bliver testpersonen nødt til at forstå testen på samme måde som testudvikleren. Men det undersøger testen ikke, om man gør, så derfor er det umuligt at vide, hvad man skal udlede af testtagerens svar,« siger Lars Lundmann. »Hertil kommer, at det er dig selv, der udfylder testen og svarene bygger på, hvad du selv synes. Men din succes er defineret ud fra, hvad din leder, dine kunder, brugere, kollegaer og lignende synes om dig, og det hænger sjældent helt sammen med, hvad du selv synes,« siger Lars Lundmann…
Fem myter om jobsøgning der ikke passer
Perspektiv, bibliotekarernes Fagmagasin, december, 2019
….Det er lidt ligesom med folk, der leder efter en kæreste: Der er nogle, som har en idé om, at de skal have sus i maven og være stormende forelskede. Men de ender med aldrig at finde nogen, fordi idealerne er for høje. Sådan er det også med et arbejde: Det perfekte findes ikke. Der findes ikke én rette hylde, derimod findes der mange »rette« hylder. Derfor kan man med fordel være mere åben i sin tilgang til de job, man søger, siger han og påpeger, at det også er begrænset, hvad man faktisk kan vurdere om jobbet ud fra en…
Personligheden er blevet central på jobbet
Kristeligt Dagblad, marts, 2020
…Lars Lundmann udgav sidste år bogen ”Du skal ikke være dig selv – erhvervspsykologens guide til at få det job, du gerne vil have”, og han anbefaler trods sin skepsis mod personlighedstests, at man som jobsøgende udfylder dem. ”Hvorfor skal du blive fejlvurderet og måske endda ikke få et job på grund af en dårlig rekrutteringsmetode? Jeg mener, man skal hacke personlighedstesten og optimere sine chancer ved at svare det, man tror, arbejdsgiveren gerne vil høre. Man vil jo heller ikke anbefale en kandidat, som måske er blevet smådeprimeret og modløs af sin arbejdsløshed, at sige dét til en jobsamtale…
Drive og selvtillid eller tendens til nervøsitet
Magasinet Finans, november, 2018
…Det er faktisk ret begrænset, hvad man ved om sig selv. Derfor er en standardiseret test ikke et godt udgangspunkt. I stedet burde HR afdelingerne give sig tid til at udforme spørgeguider, som var mere rammende i forhold til den enkeltes muligheder for at fungere i det konkrete job”, siger Lars Lundmann….
Hvis du vil have jobbet, skal du ikke være dig selv, mener psykolog
Go’ Morgen Danmark, TV2, juni, 2019
…I nogles øjne kan Lars Lundmanns taktik måske give bagslag, fordi ansætterne i virkeligheden ikke opdager, om man er den rette til jobbet. Men den udlægning kan han ikke genkende. – Det er en kritik, man tit hører, men under alle omstændigheder ved man ikke, om man vil passe godt ind i et job. Hvordan man har det med kollegerne eller med chefen, kan man sige noget om på baggrund af en jobsamtale, siger han. – Din livssituation og dine interesser kan også ændre sig. Der kan ske så mange ting, der ændrer ens jobperformance…
Det tager kun et klik at ødelægge et menneskes liv
JydskeVestkysten, marts, 2018
… Når det er noget, som man ved, at man ikke må, stiger spændingen. Det er kun et klik væk. Det kan være en måde at bryde grænser på, og for nogle handler det om at vise, at man er sej, fordi man tør gøre noget, som er forkert og endda ulovligt, siger Lars Lundmann, der ikke mener, at motivationen nødvendigvis handler om at få hævn. Ifølge ham går det lige så meget ud på at få respekt og anerkendelse fra de andre i vennegruppen. ”Den primære årsag er oftest en søgen efter anerkendelse…
“Glem CV og ansøgning og kig dog på motivationen” – interview med Lars Lundmann
F5, Focus – podcast, juni, 2021
”…Drop CV og ansøgning til fordel for relevante opgaveløsninger og lad samtalen komme den motiverede og engagerede kandidat til gode, opfordrer Lars Lundmann, der er gæst i dette afsnit af F5 Focus…”
Her er de gode tricks til din AI-baserede jobansøgning: “Det er ikke snyd”
Finansforbundet.dk, juni, 2023
…Lars Lundmann er er forfatter til bogen ‘Du skal ikke være dig selv – erhvervspsykologens guide til at få det job du gerne vil have’. Han ser på ingen måder problemer i at bruge et AI-værktøj til at skrive en jobansøgning. “Det er overhovedet ikke snyd. Tværtimod. Dit eventuelt nye job handler ikke om at skrive ansøgninger, og der står jo heller ikke noget sted, at du ikke må få hjælp til ansøgningen. Virksomheden efterspørger jo sjældent en person, der er ekspert i jobansøgning, og derfor er det fløjtende ligegyldigt, om du eller en anden har skrevet teksten. Brug al den hjælp du kan få, om det så er fra din onkel, tante eller en robot,” pointerer han…
Jobsamtalen – sælg dig selv!
Klog på sprog, podcast på Dr.dk, februar, 2022
”De begynder nærmest allerede inden de starter samarbejdet at stille mange krav til deres investorer. Og det gider investorerne ikke, for det er dem der bestemmer. Her er det konteksten der gør forskellen, for hvis iværksætterne havde ventet med at lufte deres forventninger, til efter samarbejdet var gået i gang, så kunne det have udviklet sig til en god dialog. Så problemet er ikke kun det som man efterspørger, men også hvornår man gør det…”
Nu vil de lokke unge vikarer til med sommerhus og sjov sommer
Sjællandske Nyheder, november, 2024
…Som noget nyt foreslår administrationen, at man lader sig inspirere af Sommerland Sjælland, der i mange år har haft succes med at trække unge medarbejdere til i sommerferien ved at stille et sommerhus til rådighed og skabe et attraktivt ungemiljø, så det bliver en sjov arbejdssommer… Rekrutteringsekspert Lars Lundmann kan godt lide kommunens utraditionelle ide, men han peger på nogle fælder, man ikke må falde i…
Klar dig godt i testen til jobsamtalen
Magisterbladet, april, 2015
… Du kan godt svare en lille smule strategisk, når du udfører en personlighedstest. Mange gange vil der stå i vejledningen, at du skal svare instinktivt, hvad der falder dig ind. Det betyder ikke, at du ikke må tænke dig om. Ofte vil flere af svarmulighederne kunne passe på dig, vælg den, du mener stemmer bedst overens med jobbet. Hvis der står i jobbeskrivelsen, at teamwork er vigtigt, kan du med fordel svare, at du er god til at samarbejde…
Skammen plager arbejdsløse: Sådan slipper du de negative følelser
Børn & Unge, januar, 2018
…De negative følelser er udbredte, også selvom den arbejdsløse ikke selv er skyld i sin situation, og de gælder ikke nødvendigvis kun for den ældre gruppe af arbejdsløse, forklarer cand.psych. og ph.d. Lars Lundmann, der står bag rapporten. »Skammen kommer af forestillingen om, at andre ser en negativt. Det er ikke sikkert, de faktisk gør det, men det tror man,« forklarer han og fortsætter; »Langt oftere er årsagen til, at man mister sit job, omstændighederne, end det er en selv. Selvfølgelig er der undtagelser. Men det er et ganske lille fåtal,« siger han…
TOPCHEFER: Udflytninger er meningsløse
Magisterbladet, august, 2018
…En udflytning er en strategisk beslutning, og derfor bør direktørerne per definition være involveret. For de kan selvfølgelig være med til at kvalificere udflytningen fagligt. Og når det som her så ikke er tilfældet, er det nærliggende for dem at trække deres eget engagement, hvilket er meget skadeligt, for de skal jo ligesom stå på kommandobroen og holde gejsten oppe”, fortæller Lars Lundmann…
Jobsamtalen er under forandring
Nordjyske Stiftstidende, maj, 2017
… Men hvorfor holder mange arbejdspladser så stadig fast i jobsamtalen som den afgørende faktor, hvis den faktisk ikke er særligt effektiv til andet end at finde dem, som åbenlyst ikke egner sig til jobbet? -Der er også mange, som stadig holder jul, selvom det kristne indhold har mistet betydningen, siger Lars Lundmann. Det handler med andre ord om traditioner, men også om, at virksomhederne måske ikke er opmærksomme på, at man kan gøre tingene på en anden måde. -Og hvis man ikke ved, hvad alternativerne er, så føler man måske, at det er bedre end slet ikke at have…
Virksomheder vinder på alternativ jobsøgning og rekruttering
Djøfbladet, juni, 2018
… Arbejdsgivere bør i stedet tænke på ansøgningsprocessen som en mulighed for at motivere en kommende medarbejder, mener Lars Lundmann. ” Det, der er mest afgørende for, om du klarer dig godt i et nyt job, er din motivation – ikke dit cv. Forskningen viser, at dine tidligere præstationer siger meget lidt om dine fremtidige. Der er en lang række andre faktorer – din leder, dine kolleger, dine konkrete opgaver og samarbejdspartnere, blandt andet – som er langt vigtigere,” siger Lars Lundmann….
Det skal du svare til jobsamtalens svære spørgsmål
Avisen.dk, oktober, 2018
…Det er godt at bruge vendingen, ” andre fortæller mig tit, at jeg er meget selvstændig”, i stedet for at sige ” jeg er meget selvstændig”. -Det fremstår mere troværdigt, at andre siger det, så det ikke bare er noget, man selv finder på, siger Lars Lundmann. Husk også at give konkrete eksempler på, hvornår eller hvordan du har arbejdet selvstændigt, da konkrete eksempler…
Forsker: Jobsamtaler er nyttesløse
Jyllands-Posten, 25/2-2015
… Et prangende cv, en overbevisende ansøgning, en veloverstået jobsamtale krydret med en matchende personlighedstest, og de fleste virksomheder vil føle sig sikre på, at de har fundet den rette til stillingen. Men i det tilfælde kan de lige så vel gøre brug af den klassiske »don’t call us, we’ll call you«-frase, for det er umuligt at sige det mindste om, hvordan en ansøger vil begå sig i jobbet ud fra den ansættelsesprocedure. Det konkluderer et nyt ph.d.-projekt om jobsamtaler i store og små, private og offentlige virksomheder og personlighedstests blandt studerende…
Vær strategisk: Lønforhandling starter ikke på dagen
A4, august, 2019
…Men du skal vide, at det store slag ikke starter ved forhandlingsbordet. – Når man sidder inde ved forhandlingsbordet, har cheferne typisk allerede fastlagt et budget og bestemt, hvem der får lønforhøjelse, fortæller Lars Lundmann, der er erhvervspsykolog og forfatter til en bog om jobsøgning. Derfor skal dialogen om løn begynde før samtalen – eksempelvis ved at lade
Vilkårlige udflytninger avler afmagt blandt medarbejdere
Ingeniøren, juni, 2018
….fortæller direktør Lars Lundmann fra Konsulenthuset Lundmann, som står bag rapporten: »Når noget virker meningsløst, er det svært at slå sig til tåls med, at det er en politisk beslutning. Det er nemmere at se ideen, hvis en privat virksomhed lægger sin produktion til Kina af økonomiske årsager.« »Mange sidder med den fornemmelse, at der nærmest er kastet terninger om, hvilke arbejdspladser der bliver udvalgt. Arbejdet bliver dårligere, men ‘ who cares?’…
Danskerne er flittige til at skifte job
Jyllands Posten, oktober, 2016
… Mange danskere kender knap nok navnene på kollegerne eller priserne i kantinen, før de bliver fyret eller skifter job. Igen. Det skyldes desværre ikke kun det fleksible arbejdsmarked herhjemme – det skyldes også, at virksomhederne ofte hyrer de forkerte kandidater og dermed spilder milliarder af kr. på inkompetente medarbejdere, unødvendige fejl, ekstra ansættelsesrunder og dyre opsigelsesordninger. Så krads lyder kritikken nu fra rekrutteringsrådgiver og ph. d. Lars Lundmann i forlængelse af en ny opgørelse over jobomsætningen i…
Lille spejl på væggen dér, hvem skal vi ansætte i jobbet her?
Kristeligt Dagblad, februar, 2017
…”Mange af de ting, som er vigtige i forhold til et job, kan man slet ikke vurdere til en traditionel jobsamtale. Om du for eksempel er en god kollega, og om du forstår at overholde deadlines. Derimod kan man vurdere, hvordan en person ser ud, og om man kan lide vedkommende. Tit vil man vælge nogen, som man føler sig tiltrukket af, og som ligner en selv. På den måde er en jobsamtale faktisk ikke en professionel relation. Det er den på papiret, ja, men ikke i praksis,” siger Lars Lundmann…
Aia fik afslag for at være for stille, allerede før arbejdsgiveren havde mødt hende
Kristeligt Dagblad, august, 2024
…For det første handler testene ikke om det specifikke job, men er standardiserede og generaliserede til at kunne bruges til mange firmaer og stillinger. Desuden er der fare for, at kandidaterne forstår spørgsmålene forskelligt, har særlige incitamenter eller mangler selvindsigt – et aspekt, som testen ikke kan undersøge,” siger Lars Lundmann og tilføjer: ”Personlighedstesten tager udgangspunkt i, at folks personlighed er stabil og relativt uafhængig af konteksten. Men personligheden er mere dynamisk…
10 spørgsmål du sikkert skal svare på til jobsamtalen
JP Finans, oktober, 2016
… »Jobsamtalen er ikke en sandhedskonkurrence, det gælder om at få jobbet. Mange er bange for at blive taget i at tale usandt, men de fleste jobinterviewere enten glemmer, hvad der bliver talt om til jobsamtalen, eller også forstår de alligevel det, du siger, anderledes end du selv gør. Selvfølgelig skal man ikke lyve rent faktuelt, men langt de fleste ting er subjektive,« siger Lars Lundmann. Her er 10 af de typiske spørgsmål og Lars Lundmanns råd til, hvordan du skal håndtere dem…
Ifølge supercomputeren leder chefer efter denne type til medie- og kommunikationsjobs
Journalisten.dk, juni, 2022
”Men ansøgernes genbrug af ordene fra et jobopslag kan også være en udfordring, siger Lars Lundmann, der er rekrutteringsrådgiver og har skrevet flere bøger om emnet. For hvis man skriver i et jobopslag, at man søger en ’engageret’ eller ’motiveret’ medarbejder, er der en indbygget sandsynlighed for, at ansøgeren bare skriver, at vedkommende er ’engageret’ eller ’motiveret’. Med andre ord kan floskler i opslaget føre til floskler i ansøgningerne. ”Problemet med de ord er, at de kan betyde hvad som helst. Så det er ofte tom snak,” siger han. Det kan man ifølge Lars Lundmann komme til livs ved helt at gentænke måden, man laver jobopslag på. Måske skal man i stedet bringe cases i spil”…
Hack jobsøgningen
Midtjyllands Avis, juli, 2019
…Hvis man for eksempel accepterer, at hverken ens cv eller en jobsamtale kan fortælle, hvem man er eller om man vil være god i et bestemt job, er det nemmere at skrive et kreativt og indbydende cv, der giver en arbejdsgiver lyst til at høre mere, i stedet for at sætte sig ned og samvittighedsfuldt lave en fremstilling af arbejde, kurser og fritidsinteresser, fordi man synes, at det skal afspejle, hvem man selv er…
Erhvervspsykolog: Topchefer er ikke deres løn værd
A4, februar, 2020
…Lars Lundmann mener desuden, at Lars Rebien Sørensen med sit argument om, at de høje lønninger er nødvendige for at kunne rekruttere de rigtige mennesker, er med til at skabe en konsensus om, at det kun er ganske få mennesker, der kan varetage toplederstillinger: – Men det passer ikke. Det er ikke en slags supermennesker, der sidder som topchefer. Det er stillinger, som du og jeg med den rigtige oplæring kan varetage. Men Rebien kan selvfølgelig have en interesse i at fastholde ideen om, at topchefer er helt unikke mennesker. Han ville devaluere sin egen karriere ved ikke at gå med på den pointe, siger Lars Lundmann…
Jobsamtalen bør handle om at finde de forkerte
jobfinder.dk, 8/4-2015
… »Jobsamtalen bygger på en antagelse om, at det er muligt at spotte den bedst egnede kandidat. Det er det ikke.« Sådan lyder det fra Lars Lundmann, psykolog og rekrutteringsrådgiver, der i sin Ph.d ‘Basic Assumptions when Assessing People’ har foretaget en række kvalitative studier af rekruttering i offentlige og private virksomheder og på den baggrund konkluderer, at der kun er meget begrænset mulighed for at vurdere kandidaternes reelle potentiale i løbet af en samtale…
Ekspert: Sådan undgår du at ansætte den forkerte
Lederweb.dk, februar, 2017
…”Rigtig mange ledere og rekruttører vil hævde, at det handler om at finde ud af, hvem kandidaten ’i virkeligheden er’. ”Her må jeg desværre skuffe dem, for kandidaten er ikke noget i virkeligheden”, siger Lars Lundmann. Han peger på tre forklaringer: 1) Virkeligheden forandrer sig. 2) Kandidater forandrer sig, og er i øvrigt forskellige i forskellige sammenhænge. 3) Dem som vurderer kandidaterne, er ofte biased, så selv hvis kandidaterne var noget ”i virkeligheden”, ville vurderingen af kandidaten være farvet af de biases, der er på spil i rekrutteringen…
Psykolog: Unge deler nøgenbilleder af piger for at få status i vennegruppen
Alt.dk, januar, 2017
… Ifølge psykolog Lars Lundmann er belønningen og anerkendelsen helt uden betydning, fordi den bygger på noget, som man egentlig godt ved er grundlæggende forkert. ”Når man tolker for eksempel ’liket’ som en anerkendelse, bliver man tilbøjelig til at dele billederne igen og igen. Men det er tom anerkendelse, for den siger ikke noget om dem som personer. Desuden, så kan man heller ikke vide, hvad andre faktisk mener, når de liker,” forklarer han…
Psykolog: Du finder aldrig den rette, hvis den rette er dig selv
Kristeligt Dagblad, august, 2019
…Der findes jo et væld af definitioner på begrebet kærlighed. Men særligt overlevelsesdygtig er den pladderromantiske forestilling om den eneste ene. Idéen om, at der findes et rigtigt match. En soulmate. En, man kan dyrke tosomheden med, som tænker og vil det samme som en selv. Problemet er bare, at alle mennesker jo er forskellige, så hvis man leder efter en klon af sig selv, så vil man lede forgæves. Du kan ikke finde den rette, hvis den rette er dig selv…
Derfor bør erfaring ikke være en afgørende faktor, når du skal hyre din næste medarbejder
Lederstof.dk, oktober, 2024
…Det kan sagtens vise sig, at en person kan drage fordel af tidligere erfaring. Det er bare ekstremt svært at forudsige. Ikke bare fordi ingen job er ens. Men også fordi du ikke ved, om der er overensstemmelse mellem CV’et og det, som personen rent faktisk kan,« siger han og peger på, at mange sikkert har prøvet at have erfarne kolleger, hvis indsats slet ikke stemmer overens med deres flotte CV. Og omvendt: Helt uerfarne kolleger, som »brænder banen af,« siger Lars Lundmann…
Du skal ikke være dig selv i jagten på drømmejobbet
F5, august, 2019
…Hvis man tilpasser sig selv for meget i ansøgningsprocessen, risikerer man så ikke, at man ender med et job, som man alligevel ikke kan lide? “Når vi befinder os i en ansøgningsproces, så aner vi aldrig, hvorvidt vi vil kunne lide jobbet om et halvt år. Det ved man ikke, uanset om man gør, som man plejer eller følger nogle af de råd, jeg giver i bogen. Om man kan lide jobbet, og om man bliver god til det, handler i langt højere grad om det, som sker efter jobsamtalen. Man får nye kolleger, en ny leder, nye opgaver, nye kunder eller brugere, og man kommer ind i en ny kultur. Det påvirker…
Rekrutteringsbranchens Rebel
Børsen Ledelse, november, 2016
Lars Lundmann er ikke som rekrutteringsfolk er flest. Med de mest moderne metoder og perspektiver som sine følgesvende, vender han op og ned på rekrutteringsbranchens fasttømrede forestillinger om, hvordan man finder den helt rigtige medarbejder. Mød her ekspert ved Børsen Ledelse og forfatter til artiklen “Taberledelse” i en samtale om tryghedsskabende personlighedstests, afslørende jobsamtaler og behovet for at undersøge menneskesynet bag de velkendte rekrutteringsmetoder.
Rekrutteringsekspert: Virksomheder bør skrotte cv’et for at tiltrække flere kvalificerede medarbejdere
Berlingske, juli, 2024
…Som det er nu, er det desværre alt muligt andet, som spiller ind på, om man bliver tilbudt et, end om man er kompetent, motiveret og interesseret for det…
Er det virkelig nødvendigt med alle de samtaler og test?
Djøfbladet, august, 2023
…”En god medarbejder er noget, du bliver. Ingen job handler jo om, hvordan du reagerer til en jobsamtale. Der vil være store forskelle på det, du siger, du vil gøre, og det, du rent faktisk ender med at gøre. Bl.a. fordi der er et incitament til at tilpasse dine svar, så du kan komme videre i processen”, siger Lars Lundmann. Og test – særligt personlighedstest – giver han ikke meget for. ”Der er ikke den store forskel på de personlighedstest, virksomheder benytter til rekruttering. De er bygget op som standardspørgsmål, der ikke er rettet mod lige netop den stilling, du søger…
Sociale medier afgør dit næste job
Berlingske Business, 29/7-2015
… Psykolog og rekrutteringsrådgiver Lars Lundmann forklarer, at virksomheder benytter sig af de sociale medier under jobsøgning, særligt i form af LinkedIn, der giver et praj om folks kompetencer. På andre sites som Facebook og Twitter bremses rekruttørerne oftere af begrænset adgang, men netop de sider kan give en større social information om den enkelte kandidat. »Til en almindelig jobsamtale vurderer man primært ansøgerens personlighed. Det kan Facebook til en vis grad hjælpe med. Men det er vigtigt at huske, at Facebook ikke viser personligheden, men de tolkninger som læserne giver profilen. Man skal være opmærksom på, at informationen kommer fra en særlig kontekst,« siger Lars Lundmann…
Det helt rigtige ’hej’
Weekendavisen, 20/3-2015
…»Det er svært at undslippe test-regimet, for man kan ikke sige ’nej tak’ uden risiko for slet ikke at komme i betragtning til jobbet, og hvis man forsøger at balancere sine svar, fordi man gennemskuer, at testen stiller de samme spørgsmål på forskellige måder, bliver det ofte betragtet, som om man lyver. Og det er også galt,« forklarer Lars Lundmann og tilføjer: »Testen siger intet om personens bevæggrund for at krydse af det ene eller andet sted.« Om man for eksempel »har let ved at tilgive«, som også er et spørgsmål, der skal tages stilling til, afhænger givetvis af, hvad der skal tilgives, ligesom det står hen i det uvisse, om testpersonen tænker på en ny strikkeopskrift eller Nobelprisen i fysik, når han eller hun beskriver sig selv som »original og kreativ…
Nej, du skal ikke være dig selv til jobsamtalen
Djøfbladet, august, 2019
…Hvad ligger der i, at ’du skal ikke være dig selv’? Hvis du ikke er dig selv, skal du jo være en anden, og betyder det så, at du skal fake til jobsamtalen? ”Det er ikke sådan, jeg ser på det. For når man faker, siger man noget, der er falsk. Og du skal selvfølgelig ikke lyve,” siger Lars Lundmann. Det handler altså ikke om at snyde – det handler om at få jobbet. Du skal bare iscenesætte dine svar, så de giver dig de bedst…
Jobsamtalen handler om kemi
Magasinet Finans, juni, 2015
… Til sin egen overraskelse fandt han blandt andet ud af, at faglige kvalifikationer kun i 20 procent af tilfældene var den primære grund til ansættelsen. Efter at have blotlagt psykologien, samspillet og chancerne i forbindelse med jobsamtaler har han en række gode fif. ”Ét trick er at foretage en god research om personen, man skal snakke med. Det kan man for eksempel gøre via LinkedIn. Mange ansøgere kigger som regel på virksomheden, men det er ikke nok”, siger Lars Lundmann…
Sådan klarer du jobsamtalen hjemmefra: Her er ekspertens 5 råd
Dr.dk, april, 2021
”Sidst, men ikke mindst, skal du sørge for, at du har det godt på det sted, du har sat dig klar til jobsamtalen, siger Lars Lundmann. – Hvis du har det bedst med at sidde i underbukser, skal du gøre det. De kan jo ikke se det alligevel. – Skab en situation, hvor du selv er tryg og har det godt. Når du selv er tryg, tør du også mere under samtalen, siger han…”
Det senmoderne samfund skaber tvivlere
Kristeligt Dagblad, 17/6-2015
… Lars Lundmann er psykolog og forfatter til bogen ”Hvem er jeg? Narcissisme og personlighed i det senmoderne samfund.” Han mener også, at netop senmoderniteten spiller en stor rolle for, at vælgerne er længere tid om at beslutte sig i dag: ”I det senmoderne samfund er folk mere i tvivl om, hvem de er. Det søger mange svar på, og deri ligger der et ideal om, at man skal være noget bestemt. Men når det at finde dette bestemte mislykkes for en, bliver man endnu mere i tvivl om sig selv, sine holdninger og værdier, og så bliver man jo selvsagt også usikker på, hvilken politiker der repræsenterer en bedst muligt,” forklarer han…
Bare rolig – du er ikke den perfekte kandidat til jobbet
Finans, september, 2019
…Interviewere tror, at de kan finde ud af at vurdere folk på en korrekt måde, men det kan de ikke. Det er umuligt at være objektiv, når man skal vurdere et andet menneske på den måde. Alle vurderinger er subjektive…
Erhvervspsykolog: »Vi skal lære at slappe mere af i forhold til jobsamtaler og arbejdsløshed«
Jyllands-posten, juli, 2019
…Hvert år er der omkring 800.000 jobskifter i Danmark. Bogen hylder den dynamik, fordi det dybest set tjener arbejdsmarkedet og dermed samfundet bedst, når vi forlader utilfredsstillende stillinger og betragter arbejdsløshed som et frirum frem for et fængsel. I den forbindelse erkender Lars Lundmann, at der kan være stor forskel på håndværkere og konsulenter, fordi…
Syv gode råd til at få Ærø-job besat
Fyns Amts Avis, november, 2019
…For at blive klogere på, hvorfor der ikke er flere, der søger stillinger på Ærø, bør man undersøge årsagerne. Spørg eksempelvis københavnere og sydfynboer, hvad der skal til, for at de skulle vælge at flytte til Ærø. Det skal man afdække. Få både fat i de psykologiske, sociale og praktiske aspekter. Først når man ved, hvad folks begrundelse er for ikke at flytte, kan man gøre noget ved det, siger Lars Lundmann…
Personlighedstesten siger absolut intet om din personlighed – så du skal ikke være ‘ dig selv’
Politiken, februar, 2020
…Men når testene er så værdiløse, som du hævder, hvordan kan det så være, at de benyttes så meget? »De fleste ting, som har eksisteret rigtigt længe, tager man jo bare for givet. Ligesom vi tager for givet, at solen står op i morgen. Og personlighedstesten er nok blevet til en slags superstandard. Noget, som vi tænker, er fint at bruge uden at re-flektere over, om det overhovedet giver mening«. »Jeg har tit debatteret med folk, som blev overbeviste om, at testene ikke er gode nok, men når jeg så har mødt dem tre måneder senere, bruger de stadig de tests. »Jamen, hvad skulle vi ellers gøre? Hellere bruge en dårlig metode end ingen metode. Det gør alle de store jo«, har svaret så været….
© 2016 Alle rettigheder tilhører Lundmann