Skip to main content
All Posts By

Lars Lundmann

Outplacement – når afskedigelser bliver til fastholdelse

By Outplacement

Er du én af dem, der tror på, at den perfekte kandidat til jobbet findes derude? Bruger du dyre rekrutteringsvirksomheder i din søgen efter den rigtige kandidat?
Hvad hvis det i virkeligheden er vigtigere at kunne fyre end hyre?

På trods af at mange mener, at en medarbejder – eller kommende medarbejders – job performance kan forudsiges, kan dette være uendeligt svært . Et nyt job betyder ny kontekst; nye kolleger, ny chef, nye opgaver, ny organisation, nye vaner, nye arbejdstider osv. Hvordan disse faktorer vil påvirke hinanden er ikke til at forudsige. Ligeledes kan konjunkturer, konkurrence eller ændrede politikker betyde, at virksomheden må ligge hele sin strategi om. Det kan man heller ikke forudsige. Selv de nuværende medarbejderes performance er heller ikke til at forudsige: De kan miste motivationen, faktorer i privatlivet kan ændre sig, de mistrives under den nye chef eller skændes med en kollega. Job performance, og rammerne herfor, kan altså hurtigt ændre sig. Og hvad gør man så?

Svaret kan være fyring og outplacement. Kort fortalt, betyder outplacement, at man som organisation sikrer, at sine medarbejdere hjælpes videre i sin karriere, efter de stopper på deres job.

Outplacement kan skabe job performance

Mange virksomheder fokuserer med rette på medarbejdernes trivsel og tryghed i jobbet. Umiddelbart vil man tro, at det at blive fyret udelukkende er en negativ ting.
Men hvad hvis det forholder sig omvendt? At outplacementydelser faktisk er med til at øge trivslen, performance og jobsikkerheden?

Når kandidaten, som en del af ansættelseskontrakten, tilbydes et outplacementforløb ved opsigelse, kan det netop give medarbejderen tryghed, fordi man ved, at der er et sikkerhedsnet. Outplacement er således en slags udvidet flexicurity. At nogen hjælper mig godt videre herfra. Medarbejderen kan altså bedre fokusere på jobbet og øge performance, hvis man ved at man hjælpes godt videre ved en evt. fyring. Hvis outplacementydelsen indgår som en del af kontrakten, flytter vi også fokus tilbage på det væsentlige – at man tilbydes et job, fordi man ventes at præstere, og når man ikke gør det længere, kunne det være oplagt, at begynde at lave noget andet. Til gavn for virksomheden og for medarbejderen selv. Det er klart, at der kan være nogle interne forhold, som man bør forsøge at optimere før en evt. opsigelse kommer i stand – ellers kan der være en risiko for, at historien blot vil gentage sig.

Outplacement nedsætter fyringsangst hos medarbejder og leder

Hvis outplacementforløb udbredes, har det den fordel, at det kan være med til at aftabuisere, og fjerne noget af angsten hos medarbejderen for at blive fyret. Dermed kan det også blive nemmere for lederen at foretage ”den svære samtale”, da medarbejderen ikke sendes ud i uvishedens mørke, men tilbydes en ny vej via outplacement.
Og outplacement kommer ikke kun medarbejderen til gode. Måske lederen også får lettere ved at vende blikket indad og sige ”bidrager jeg stadig med fremdrift? Gør jeg nok for, at mine medarbejdere både trives og performer optimalt? Eller skal jeg måske selv videre?”

Outplacementforløb er derfor en undervurderet, men vigtig del af den danske flexicurity-model. At vi tør at skifte arbejdsplads, fordi vores nuværende arbejdsgiver har givet denne mulighed favorable kår. Dermed kan vi lettere trives og performe til gavn for både medarbejderen og virksomheden.

Outplacement som en naturlig del af projektsamfundet

Men outplacement kan ikke blot bruges til at gøre arbejdsmarkedet mere dynamisk. Det kan også hjælpe med at fastholde medarbejdere. Eksempelvis arbejder flere og flere i projektstillinger. Projektstillinger har den potentielle ulempe, at de er midlertidige, og mange søger derfor med rette videre, mens projektet stadig kører. Det kan efterlade virksomheden med et projekt med snarlig deadline og uden en projektleder. Hvad stiller man så op?
Ved at tilbyde projektansatte outplacementforløb ved ansættelse, kan de få mere ro til at gøre deres arbejde færdigt, fordi de ved, at de hjælpes videre når projektet slutter.

Jo flere der får et outplacementforløb med sig i ansættelsen, des flere rettidige opsigelser vil man formentlig kunne forvente. Dette betyder bl.a. at jobcirkulationen vil blive væsentligt større, hvormed det også vil give flere muligheder for arbejdsløse – fordi der simpelthen vil være flere job i spil hele tiden.

Men træerne vokser ikke ind i himlen

Outplacement er naturligvis ikke et alternativ til et godt onboardingforløb, gode organisationer og gode ledere. Men ved at inddrage outplacementydelser som et vilkår for ansættelsen, kan man få et sundt bidrag til fastholdelse, trivsel og performance.
Det var den positive historie om outplacement. Om det rent faktisk kommer til at spille i praksis – om det øger de afskedigede medarbejderes sandsynlighed for at komme godt videre i næste job – afhænger dels af ydelsen, dels af baggrunden for ydelsen, og om hvordan den bliver kommunikeret.

God fornøjelse!

Hvis du vil høre hvordan vi i LUNDMANN kan hjælpe dig, eller din virksomhed, med outplacement, så kan du læse mere her.

Vil du vide mere? så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.

Derfor kan jobsamtaler ikke forudsige kandidater

By Rekruttering

Du skal ikke finde den gode kandidat, men skabe hende. Jobsamtaler som vi kender dem er baseret på tre yderst problematiske antagelser. Læs om, hvad der er galt med måden, de fleste organisationer gennemfører jobsamtaler på, og hvordan I sikrer, at I rekrutterer rigtigt næste gang.

Du har måske prøvet det før – din nye medarbejder eller chef blev vurderet som god ved jobsamtalen, men når hverdagen kommer, passer hun alligevel ikke helt til jobbet. Jobsamtalen er som regel helt central, når der skal rekrutteres medarbejdere. Derfor er det afgørende at vide, hvad konceptet dækker over.

Der findes tre grundlæggende antagelser i den klassiske jobsamtale, som alle er dybt problematiske, når du skal vurdere en person og forudsige vedkommendes job-performance.

Selvom ansættelsesudvalg i udgangspunktet er en god idé – fordi der er flere øjne på kandidaten – vil der ofte være nogle særlige (magt-)relationer mellem deltagerne, i ansættelsesudvalget, som påvirker resultatet i en given retning. Og selv hvis man ser bort fra dette, er selve jobsamtalekonceptet – og de personlighedsforståelser som der ligger i det – stadig problematisk. Billede hentet fra: http://www.callcentrehelper.com/ten-probing-interview-questions-20867.htm

Selvom ansættelsesudvalg i udgangspunktet er en god idé – fordi der er flere øjne på kandidaten – vil der ofte være nogle særlige (magt-)relationer mellem deltagerne, i ansættelsesudvalget, som påvirker resultatet i en given retning. Og selv hvis man ser bort fra dette, er selve jobsamtalekonceptet – og de personlighedsforståelser som der ligger i det – stadig problematisk. Billede hentet fra: http://www.callcentrehelper.com/ten-probing-interview-questions-20867.htm

De 3 grundlæggende fejlantagelser i jobsamtalen

1. fejl: Tidligere erfaringer kan forudsige fremtiden

Invitationen til jobsamtalen begrundes oftest med kandidatens CV, hvor erfaringer der minder om det, som vedkommende skal i det nye job, vægtes højt. Men det er tvivlsomt, om det giver mening at sætte lighedstegn mellem den tidligere beskæftigelse og det nye job.

Forskellene kan dels være af teknisk karakter, og dels får man nye kolleger, ny leder, en ny organisationskultur og formentlig også nye opgaver. Så selv hvis du inddrager kandidatens tidligere arbejdsplads- og opgaver i jobsamtalen, er det relativt begrænset, hvor godt disse faktorer kan bruges til at forudsige kandidatens præstationer i et nyt job. Hertil kommer, at kandidatens personlighed kan have ændret sig siden sidste job, ligesom hendes øvrige livssituation kan være anderledes og dermed påvirke hende anderledes. Endelig så forandrer organisationer sig også løbende. Alle faktorerne gør forudsigelseskraften svag.

2. fejl: Der findes én rigtig vurdering af kandidaten, og kandidaten er den, som kender sig selv bedst

Jobsamtaler bygger i høj grad på selvrapportering. Det er kandidaten selv, som har skrevet både ansøgning og CV, det er hende selv, som taler til jobsamtalen, og det er for det meste også hende selv, der udvælger sine referencer. På samme måde er det ved langt de fleste personlighedstests vedkommende selv, der svarer på spørgsmålene.

Når man vælger at benytte sig af selvrapportering som den primære metode til at få viden om kandidaten, ligger der en masse antagelser bag. En af dem er ideen om, at individet har et stærkere incitament til at være ærlig end til at være uærlig. De fleste som går til jobsamtale, er opsatte på at få jobbet, og hvis man fx betragter sig selv som deprimeret og lidt energiforladt, vil man sandsynligvis ikke sige dette. En personlighedsvurdering ved en jobsamtale bygger ofte på, at der findes én korrekt personlighedsforståelse af kandidaten, at kandidaten ved mest om sin egen personlighed og er villig til at sige alt relevant om sig selv.

Om kandidaten bliver en succes eller ej, afhænger i højere grad af, hvordan kolleger, ledere og borgere opfatter hende, end af hvordan vedkommende opfatter sig selv.

3.  fejl: Det der sker under jobsamtalen, er det samme som det, der vil ske i det kommende job

Jobsamtalen foregår som regel ikke i det rum, hvor arbejdet senere skal udføres. I det kommende job vil kandidaten ofte møde andre kolleger og øvrige interessenter, end dem som var med til jobsamtalen. Samtidig er det de færreste job, som handler om, at man skal fortælle om sig selv – hvilket er en hjørnesten i jobsamtalen.

Jobsamtalesituationen ligger langt væk fra det job, som kandidaten har søgt. Ikke desto mindre vurderer intervieweren primært ud fra jobsamtalen, om kandidaten er egnet til jobbet eller ej. Hvis jobintervieweren får indtryk af, at kandidaten fx er meget proaktiv under jobsamtalen, vil hun ofte være tilbøjelig til at tænke: ”Det er hun nok også i det kommende job”. Intervieweren synes tilbøjelig til at generalisere sine indtryk fra jobsamtalesituationen over på den kommende arbejdssituation på trods af, at situationerne på mange punkter er fundamentalt forskellige.

Forbedringer og alternativer til jobsamtalen

Tænker du på personer som nogle, der kan forandre sig og tilpasse sig nye omstændigheder relativt let, er du på rette vej. Med en sådan forståelse åbner du for langt flere potentielle kandidater end blot dem, som har de ”rigtige” erfaringer.

Det er dog ikke nok, at du bare ændrer din egen indstilling. Forståelsen skal integreres i de organisatoriske teknikker – hvor jobsamtalen blot er en af dem – og du bør tænke i nye rekrutteringssystemer.

Du kan indføre en række forskellige tiltag, som kan forbedre dit valg af din nye medarbejder:

  • Ved at bruge konkrete, jobnære cases overfor ansøger, giver det en mulighed for at få et konkret indtryk af kandidatens færdigheder, frem for blot vedkommendes fortælling herom. Disse cases skal forberedes og kan med fordel gives til kandidaten før samtalen.
  • Ansøgers kommende kolleger kan inddrages i forbindelse med samarbejdsøvelser omkring konkrete cases. Ligeledes bør du i selve udvælgelsen tilskrive kommende kollegers indtryk en større betydning, end du gør i dag.
  • Interviews af tidligere kolleger og/eller ledere langt tidligere i processen, end ved de afsluttende opkald til referencer. Tidligere kolleger er ikke lige så relevante som de kommende.
  • Kandidatens lyst og evne til at lære nyt. Både kandidatens motivation og hendes lyst og evne til at lære nyt, er afgørende for kandidatens tilpasning og job performance.
    Der findes formentlig mange ”rigtige” kandidater til en given stilling. Hvem af kandidaterne der vil udføre det kommende job bedst muligt er nærmest umuligt at sige – særligt hvis man bruger de traditionelle jobsamtalemetoder. Dette skyldes dels at det grundlag som man har at vurdere ud fra er meget lille, og dels at både kandidater og virksomheder forandrer sig løbende. De fleste kandidater – som er interesseret i jobbet – vil formentlig kunne tilpasse sig de fleste jobs – hvis de altså får mulighed for det. Billede hentet fra: http://www.trypluggingitin.com/files/df35deb-712bbf53a1d2169a73e1fe73b-20.html

    Der findes formentlig mange ”rigtige” kandidater til en given stilling. Hvem af kandidaterne der vil udføre det kommende job bedst muligt er nærmest umuligt at sige – særligt hvis man bruger de traditionelle jobsamtalemetoder. Dette skyldes dels at det grundlag som man har at vurdere ud fra er meget lille, og dels at både kandidater og virksomheder forandrer sig løbende. De fleste kandidater – som er interesseret i jobbet – vil formentlig kunne tilpasse sig de fleste jobs – hvis de altså får mulighed for det. Billede hentet fra: http://www.trypluggingitin.com/files/df35deb-712bbf53a1d2169a73e1fe73b-20.html

Disse tiltag er forbedringer, men du må indstille dig på, at du skal skabe den gode kandidat frem for at finde hende. Det betyder bl.a., at jobsamtalen i højere grad skal bruges til at motivere kandidaten end at undersøge hende. Ligeledes bliver indslusningsprocessen – onboarding – umiddelbart efter vedkommende har fået jobbet, særdeles vigtig. Denne skal systematiseres og tilskrives en langt større betydning, end den gør i dag.

Hvis din nye medarbejder viser sig ikke at være den rette, skyldes det ofte organisationens håndtering af såvel ansøgere som de nyansatte, mere end det skyldes vedkommendes ”manglende erfaringer” eller ”den forkerte personlighed”.

Forestillinger om personligheden afgør jobsamtalen

Er løsningen på de tre problematikker at finde nogle bedre jobinterviewere? Nej, forskning tyder på, at vi som mennesker ikke er særligt gode til at vurdere os selv eller hinanden. Jobsamtalen som koncept gør ikke disse vurderinger lettere – tværtimod.

Den forestilling som jobsamtalekonceptet pådutter intervieweren, er ideen om, at personer er stabile enheder. Jobinterviewerens forestillinger om personer er mere betydningsfulde for valget af kandidaten end vedkommendes faktiske personlighed.

Ideen om en stabil, indre personlighed (frem for ideen om personlighed som noget mere relationelt og omskifteligt) synes altså at være styrende for troen på, at man kan bruge jobsamtalen til at vælge nye ansatte.
Ud fra dette perspektiv kommer den typiske jobsamtale som udvælgelsesmetode til at virke behæftet med en masse fejl og problemer, og det er derfor man bør gentænke hele sit rekrutteringssystem.

Dette indlæg bygger på min ph.d.-afhandling, og har, med få modifikationer, også været bragt på Lederweb.dk.

Vil du vide mere? Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få andre nyheder fra LUNDMANN.